-->

Advokat Hanne Fabricius-Haunstrup: Spørg dig selv hvad du kan tilbyde dit barn – og ikke hvad du har krav på.​​

Se også ​​→

Vi har fanget Hanne i hendes frokostpause til en snak om, hvorfor det er så svært at beslutte, hvor barnet skal have bopæl – og hvorfor det er så vigtigt.

Advokat Hanne Fabricius-Haunstrup har stor erfaring med familieret, idet hun igennem lang tid har jongleret med både at undervise de studerende på Aarhus Universitet sideløbende med sin egen advokatkarriere indenfor familieret. Hun yder primært rådgivning til forældre, når de forsøger at få en aftale i statsforvaltningen, men går også med i retten, hvis det bliver nødvendigt. Privat er Hanne familiemenneske – og med både mand og børn, kan hun sagtens sætte sig ind i det vanskelige valg forældrene står over, når de skal beslutte, hvad der er bedst for barnet.

Hvorfor kan barnet ikke have bopæl hos både far og mor?

I Danmark kan man kun have én adresse. Man kan dele forældremyndigheden, men barnet skal have én postadresse. Det er derfor ikke muligt helt at ligestille forældrene på dette punkt, hvorfor den ene af forældrene bliver nødt til at afgive noget. Det er vigtigt at man får truffet den rigtige beslutning for barnet, da det er vanskeligt at lave det om bagefter. Kun hvis der er sket væsentlige ændringer, kan man få statsforvaltningen/retten til at genoverveje barnets bopæl, men som regel vil hensynet til stabilitet omkring barnets hverdag føre til, at den oprindelige bopæl opretholdes. Det er derfor vigtigt, at forældrene tænker sig grundigt om, inden de træffer beslutning angående barnets bopæl.

Hvad er forskellen på at være ”bopælsforælder” og ”samværsforælder”?​

Hvis man fjerner følelserne fra ligningen og ser på det rent juridiske, så er der fire ting man skal være opmærksom på, når man beslutter sig for, hvem der skal være hhv. bopælsforælder og samværsforælder.

For det første skal bopælsforælderen have barnet boende mindst halvdelen af tiden. Det betyder, at man som samværsforælder maksimalt kan have barnet i deleordningen 7/7. Der er derimod ikke noget til hinder for, at bopælsforælderen har barnet i mere end halvdelen af tiden.

For det andet har bopælsforælderen det man kalder den daglige beslutningskompetence. Det vil sige, at bopælsforælderen kan tage dagligdagsbeslutninger for barnet, uden at inddrage den anden forælder. Bopælsforælderen kan f.eks. beslutte om barnet skal tilmeldes håndbold, uden at inddrage samværsforælderen.

For det tredje får bopælsforælderen udbetalt alle de offentlige ydelser. Det er børnepenge samt eventuelle tilskud fra kommunen. Bopælsforælderen får også ret til børnebidrag fra den anden forælder, mindre deleordningen er 7/7.

For det fjerde må bopælsforælderen flytte indenlands som det passer ham eller hende, blot det varsles seks uger forinden til samværsforælderen. Samværsforælderen kan altså som udgangspunkt ikke modsætte sig dette.

Har barnet ikke noget at skulle have sagt?

Jo, fra barnet er 7 år, bliver de involveret i beslutningen. En børnesagkyndig tager en snak med barnet, og den børnesagkyndiges vurdering bliver inddraget i statsforvaltningens beslutningsgrundlag. Men det er vigtigt at huske, at det ikke skal være op til et barn at træffe et valg mellem mor og far. Det bedste ville være, hvis man kunne lave en aftale på voksenplan.

Kan man få hjælp til at lave en aftale?​

Man kan få gratis børnesagkyndig rådgivning hos statsforvaltning. Jeg vil klart anbefale forældre at tage imod dette tilbud, hvis de er i tvivl. Det kan være meget svært for mor og far at se det hele fra helikopterperspektiv, da de ofte selv står i en meget sårbar situation. At få hjælp fra professionelle kan være med til at tage presset af skuldrene. Er det ikke nok med en session hos statsforvaltningen, kan man altid søge hjælp hos en privatpraktiserende børnepsykolog. Det kan desuden være en god idé at kontakte en advokat, som også kan hjælpe med at få en aftale i hus.

Hvad er dit bedste råd til forældre, der står overfor at skulle træffe denne beslutning?​

Forældrene skal spørge sig selv, hvad de kan tilbyde deres barn i stedet for at fokusere på, hvad man selv har krav på. Det er ikke mor og fars rettigheder, der skal være første prioritet i beslutningen, men det er barnets trivsel i hverdagen. Det er forældreansvaret i den værst tænkelige situation.

Hvis man kan fortælle sit barn, at mor og far har besluttet, hvad der er bedst for dig og nu har vi fået en professionel til at skrive det ned, så vi ikke behøver snakke om det igen. Så har man givet barnet en gave.​

Er der noget vi har glemt at spørge om?

Ring og få en uforpligtende snak med Hanne eller en af hendes dygtige kollegaer om, hvordan I kommer frem til den bedste bopælsløsning for dit barn, på tlf. 8618 0600​.

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Rykontoret

Parallelvej 9A,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.