Generelt om opholdstilladelse
Der er muligt at få opholdstilladelse i Danmark på baggrund af forskellige grundlag. Det kan være, at man har familie i Danmark, eller at man skal arbejde, forske eller uddanne sig i landet. Ansøgningen og kravene for at få opholdstilladelse er forskellige alt efter, hvad man skal lave i Danmark. Der er også helt særlige regler for flygtninge.
Vi hjælper med ansøgning om familiesammenføring og opholdstilladelse på andet grundlag
En ansøgning om opholdstilladelse kan ofte være en langsommelig og besværlig proces. Vi kan hjælpe jer med at få udfyldt ansøgningen korrekt og indhente alle de nødvendige dokumenter. Herudover tager vi os naturligvis af al korrespondance med Udlændingestyrelsen og rådgiver jer frem til Udlændingestyrelsens afgørelse samt evt. klagesag for Udlændingenævnet.
Hurtigere sagsbehandling
Der skal indhentes en lang række dokumenter førend en ansøgning om opholdstilladelse sendes af sted, og det kan ofte være svært at overskue, om man har det hele med. Vi har stor erfaring med at bistå ved ansøgninger om opholdstilladelse og sikrer os, at alle de nødvendige oplysninger bliver medsendt, så sagsbehandlingen ikke bliver. Skulle afgørelsen ikke falde ud til jeres fordel vil vi naturligvis rådgive jer om sagens videre førelse og jeres øvrige muligheder.
Ønsker du dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse?
Har du boet i landet i nogle år og ønsker du at opnå dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse, kan vi også være behjælpelige med dette. Herunder vil vi hjælpe med udfyldelse af ansøgningsskema og indlevering af skemaet til myndighederne. Herudover vil vi stå for al korrespondance frem til afgørelsen og naturligvis rådgive dig om de krav der stilles til opnåelse af dansk statsborgerskab eller permanent opholdstilladelse.