Før 1. januar 2025 var det ikke muligt for mænd at blive registreret som medfædre i forbindelse med et barns fødsel. Derimod har det siden 2013 været muligt for kvinder at blive registreret som medmødre allerede ved fødslen. De nye lovændringer til børneloven sikrer nu en øget stilling for forældrepar af samme køn, idet familier med to fædre ligestilles med familier med to mødre eller to forældre af modsatte køn.
Af advokatfuldmægtig, Simone Bak Pedersen
Medmoderskab
Siden 2013 har kvinder haft mulighed for at blive registreret som medmødre. En medmor er ikke barnets genetiske forældre, men en forældre som fra før fødslen er tiltænkt barnet. Typisk i relationer, hvor to kvinder danner et par og ønsker at blive forældre sammen.
Som kvinde har man mulighed for at blive registreret som medmor allerede i forbin-delse med registreringen af barnets fødsel. Dette gælder i de tilfælde, hvor kvinden er gift eller i et registeret partnerskab med barnets genetiske mor, og hvor den genetiske mor ikke inden for 10 måneder før barnets fødsel var gift eller i et registreret part-nerskab med en anden.
Det er også muligt at blive registreret som medmor til en ugift genetisk mors barn, såfremt kvinden og den genetiske mor skriftligt erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.
Registrering af medmoderskab har hidtil dog kun været muligt i forbindelse med assisteret reproduktion (sæddonation), hvor den ene af de to tiltænkte mødre selv har haft mulighed for at bære graviditeten.
En tilsvarende retsstilling har frem til 1. januar 2025 ikke været mulig for to mænd, idet ingen af dem biologisk har mulighed for at bære barnet.
Medfaderskab
Når to mænd sammen ønsker at blive forældre, har de helt biologisk brug for en kvinde til at bære og føde barnet – en såkaldt surrogat.
Frem til den 1. januar 2025 var det ikke muligt for den mand, som ikke var genetisk far til barnet, at blive anerkendt som medfar til barnet i forbindelse med fødslen. I stedet blev den kvinde, som skulle føde barnet, automatisk registreret som mor til barnet – også selvom hun ikke skulle spille en aktiv rolle i barnets død. For efterføl-gende (retmæssigt) at kunne registrere de to tiltænkte fædre som forældre, skulle kvinden frasige sig forældreskabet, og den tiltænkte medfar skulle igennem en læn-gerevarende proces med blandt andet stedbarnsadoption.
Med de nye regler om medfaderskab og surrogasi, er retsstillingen for to tiltænkte fædre blevet ændret markant, idet medfaderskab nu kan registreres allerede i forbin-delse med fødslen af barnet.
De nye lovændringer
Med de nye lovændringer til børneloven har Familieretshuset fået mulighed for fra og med den 1. januar 2025 at træffe afgørelse om forældreskab med virkning fra fødslen og uden en stedbarnsadoption. Helt konkret gøres det muligt for begge de tiltænkte forældre at blive anerkendt som juridiske forældre uafhængigt af deres køn.
De nye lovændringer påkræver, at barnet er kommet til verden som følge af en dansk altruistisk surrogataftale eller en udenlandsk surrogataftale. Der stilles ikke de samme krav til de to typer af surrogataftaler.
Surrogasi
En surrogatmor er defineret som en kvinde, der efter aftale føder et barn, som et par eller en enkelt person skal være forældre eller forælder til i stedet for surrogatmode-ren.
Familieretshuset kan registrere to tiltænkte forældre som forældre til det barn, som surrogatmoderen føder, såfremt en række betingelser er opfyldt. Der skelnes i den forbindelse mellem danske altruistiske surrogataftaler og udenlandske surrogataftaler, idet det dog i begge tilfælde er afgørende, at surrogataftalen blev indgået, inden surrogatmoderen blev gravid:
Danske altruistiske surrogataftaler
En dansk altruistisk surrogataftale forstås i henhold til børnelovens § 30a som en aftale, hvorefter en surrogatmor med bopæl i Danmark og uden at modtage vederlag føder et barn til to tiltænkte forældre, som i stedet for surrogatmoderen skal være forældre til barnet.
En dansk altruistisk surrogataftale skal godkendes af Familieretshuset, og der opstilles følgende krav til aftalen:
Surrogatmoderen skal ved indgåelsen af aftalen være fyldt 25 år og bosat i Danmark. De tiltænkte forældre skal derimod alene være fyldt 18 år. Surrogatmoderen skal desuden selv have født mindst ét barn, så hun er bevidst om, hvad hun går ind til. Surrogatmoderen må ikke være under værgemål.
Hertil må surrogatmoderen hverken have eller skulle modtage vederlag i forbindelse med surrogataftalen. Der er i den forbindelse en formodning for, at surrogatmoderen har modtaget eller vil modtage vederlag, såfremt der ikke er en nær relation mellem surrogatmoderen og de tiltænkte forældre. Det er op til de tiltænkte forældre at bevi-se, at der foreligger en nær relation, eller at der i det modsatte tilfælde ikke er blevet ydet vederlag.