Den 25.3.2019 viste DR1 andet afsnit af dokumentaren ”Rugemor – hvad koster din livmoder?” Alene programtitlen afstedkommer et væsentligt spørgsmål – kan man på lovlig vis ”udleje” sin livmoder? Svaret er NEJ!
Men hvad gør et barnløst par så, såfremt de står i en situation, hvor de ønsker en rugemor?
Lovregulering
I Danmark findes ikke et samlet regelsæt vedrørende surrogatmoderskab, men der findes enkelte bestemmelser om emnet.
Der er ikke et direkte forbud mod at virke som rugemor, men det er ulovligt, såfremt ufrivilligt barnløse betaler en kvinde for at gennemføre en graviditet. Såfremt man søger en rugemor, er det derfor altafgørende at finde en kvinde, der vil agere rugemor uden at modtage betaling.
Ifølge Adoptionsloven er det tillige forbudt at yde eller modtage hjælp til formidling af surrogat-moderskab. Det barnløse par skal derfor på forhånd kende rugemoren, da det vil være en lovovertrædelse f.eks. at annoncere efter en rugemor eller at tage kontakte til et udenlandsk bureau herom. En overtrædelse heraf kan medføre bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Det følger af Børneloven, at en aftale, hvorefter en kvinde efter fødslen skal give barnet videre til en anden, ikke er juridisk bindende.
Det betyder, at den kvinde, der føder barnet, ikke har pligt til udlevering mod sin vilje, ligesom "aftagerforældrene" ikke kan forpligtes til at tage imod barnet, selv om der måtte være indgået en skriftlig aftale. Et surrogatmoderskab medfører derfor en vis usikkerhed for alle de involverede parter.
Forholdene efter fødslen
Rugemoren vil altid være barnets retlige mor. Hvis rugemoren er gift, vil ægtefællen automatisk være retlig far til barnet, medmindre rugemoren straks opgiver den private sæddonor som far til barnet. Såfremt den private sæddonor herefter anerkender faderskabet, får han som barnets far f.eks. ret til samvær, ligesom han får forsørgelsespligt overfor barnet.
Efterfølgende kan rugemoren overføre forældremyndigheden til faren, og der kan sidenhen ansøges om såkaldt "stedbarnsadoption".