Advokat Ulrik Grønborg

Telefon: 86 13 06 00

E-mail: ug@askt.dk

Sekretær: Lene Hallberg

Arbejdsområder

Advokat Ulrik Grønborg beskæftiger sig primært med Familie & Samliv. Han fører retssager om bl.a. arvestridigheder, fortolkning af ægtepagter og om ægtefællers formueforhold/bodeling ved skilsmisse. Se eksempler på førte retssager nedenfor.

Han anses som en af landets førende eksperter i ægtepagter og testamenter, og har bl.a. i 2014 publiceret en videnskabelig undersøgelse af 3.000 personers testamentsønsker.

Øvrige aktiviteter

Ulrik Grønborg er desuden blevet benyttet som ekspert i engelske retssager om dansk familieret.

Han har undervist i Familie- og arveret på jurastudiet ved Aalborg Universitet i 2016 og på Aarhus Universitet i 2003-2006. Han underviser i dag på Folkeuniversitetet (”Alt, hvad du bør vide om familie- og arveret”), ligesom han afholder efteruddannelseskurser for andre advokater og sekretærer i, hvordan det tilsikres, at skilsmissesager forløber bedst muligt.

Ulrik Grønborg har været medlem af Danske Advokaters fagudvalg for familie- og arveret.

Medlem af Danske FAMILIEadvokater.

Persondata

Født den: 3. maj 1974

​Cand. jur i: 2000

​Advokat i: 2003

​Møderet for Landsretten i: 2012

​Google Plus: +Ulrik Grønborg

Eksempler på retssager

Ægtepagts gyldighed ved død

M og H oprettede en ægtepagt om særeje kort tid før H døde. H’s børn fra et tidligere ægteskab gjorde i forbindelse med arvens opgørelse gældende, at ægtepagten ikke var bindende, dvs. at bl.a. værdien af M’s sommerhus skulle indgå (med halvdelen) i dødsboet. Landsretten fastslog, at der ikke var tale om en ”dødslejegave”. Der forløb 42 dage fra ægtepagtens underskrivelse til H’s død og H kunne hverken objektivt eller subjektivt anses for døden nær, da ægtepagten blev underskrevet. M fik således medhold i, at ægtepagten var bindende og gyldig. M var under såvel byretssagen som landsretssagen repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.

Ægtepagts gyldighed ved skilsmisse

M og H var blevet skilt – og i forbindelse med bodelingen påstod H, at parternes ægtepagt om særeje favoriserede M og var ugyldig. H gjorde bl.a. gældende, at aftalen var urimelig, at hun ikke vidste, hvad aftalen indebar og at M vidste, at han ville skilles, da ægtepagten blev underskrevet. M fik i såvel byret som landsret medhold i, at ægtepagten var bindende og gyldig. M var under landsretssagen repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.

Rette begunstigede på livsforsikring - samlivsophør

M havde på sin livsforsikring indsat sin samlever K som begunstiget, således at hun ved hans død skulle have udbetalt et stort beløb. Begunstigelsen var gjort ”uigenkaldelig”. Senere gik M og K fra hinanden. Ved M’s død opstod der strid mellem M’s voksne datter og K om, hvem af dem, der var berettiget til dødsfaldssummen fra M’s livsforsikring. M’s datter fik i både byret og landsret medhold i, at begunstigelsen af K måtte anses for bortfaldet som følge af bristende forudsætninger, fordi parternes samliv var ophørt, uanset at begunstigelsen var gjort uigenkaldelig.

M’s datter var i såvel byret og landsret repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.


Rette begunstigede på ratepension – formkrav til tilbagekaldelse

Sagen handlede om, hvorvidt en tidligere hustru H var rette begunstiget i en ratepension tilhørende hendes fraskilte ægtefælle M. Ifølge begunstigelsesklausulens ordlyd skulle udbetaling ske til "kontohavers ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle".

M’s ene datter gjorde gældende, at begunstigelsesklausulen måtte tilsidesættes og ikke var udtryk for afdødes vilje. M havde dog ikke tilbagekaldt eller ændret begunstigelsen, selvom han havde mulighed for det. Sagen blev vundet af H, som under sagen blev repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.

Betaling af husleje indtil bodeling er afsluttet

M og H var blevet skilt – men var endnu ikke blevet enige om, hvad der skulle ske med det fælles hus. H havde boet i huset alene i de mange år, der var forløbet siden skilsmissen. M sagsøgte H med påstand om, at H skulle betale en beregnet husleje for sin brug af huset. M fik i både byret og landsret medhold i, at H skulle betale en beregnet leje. M var under både by- og landsretssagen repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg. Sagen blev omtalt i et dokumentarprogram om skilsmissestridigheder på DR1 i 2015.

Opgørelse af formue og indtægter heraf - skilsmisse

M og H var blevet skilt – men H ville ikke oplyse, hvad hun havde af formue på skilsmissedagen, ligesom hun ikke ville oplyse, hvad hun havde fået i renter m.v. af formuen i de forløbne år. M sagsøgte H med påstand om, at H’s formue skulle fastsættes til et bestemt millionbeløb, samt at hun skulle betale en beregnet rente af formuen til boet, således at M kunne få halvparten af indtægterne. Sagen blev vundet af M, der under sagen var repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.

Deling af pensioner ved skilsmisse

M og H var blevet skilt – men H ville ikke acceptere, at M’s pension via hans tidligere arbejde kunne holdes udenfor bodelingen. M sagsøgte H med påstand om, at hun skulle anerkende, at hans pensionsordning ikke skulle deles. Sagen blev vundet af M, der således fik medhold i, at hans livsvarige pension tilfaldt ham alene og ikke skulle deles. M var under såvel byretssagen som landsretssagen repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.

Sammenblanding af særeje og fælleseje - skilsmisse

M og H havde oprettet en ægtepagt om særeje vedrørende M’s landbrugsejendom. Alt andet var fælleseje. Nogle år senere købte M noget jord af naboen (for fællesejemidler) og lagde jorden sammen med sin landbrugsejendom (som var særeje). Ved skilsmissen gjorde M gældende, at al jorden var særeje. H sagsøgte M med påstand om, at han skulle anerkende, at den tilkøbte jord stadig kunne identificeres og at den fortsat var fælleseje. Retten i Randers lagde til grund, at der ikke var sket en uomgørlig sammenblanding, og gav derfor H medhold i, at hun skulle have halvdelen af fællesejejordens værdi ved skilsmissen. M ankede sagen til landsretten, der nåede til samme resultat. H, der vandt sagen, var repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg i såvel byretten som landsretten.

Internationalt lovvalg/værneting - skilsmisse

M og H skulle skilles - og havde hver især indleveret en skilsmisseansøgning. M var dansk, H var englænder. H havde indleveret ansøgning om skilsmisse i England, mens M havde indleveret ansøgning i Danmark. M gjorde gældende, at skilsmissen, hustrubidragets størrelse m.v. skulle afgøres efter danske regler. H fik ved retten i Aalborg medhold i, at sagen var anlagt først i England, hvorfor den skulle fortsættes i England og hustrubidrag skulle fastsættelse efter engelsk ret. H, der vandt sagen, var i Danmark repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.

Kontakt

Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

Adresse

Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S

Ryesgade 31, 1.

8000 Aarhus C​​

Telefontid​

Kontorets telefoner er åbne

Mandag-Torsdag 9.00-16.00,
Fredag 9.00-15.00.

Følg os på Facebook ​ fb-f-logo-white-57