Må du bruge andres NemID?

​Det er ikke strafbart at skrive under med en andens navn eller NemID, hvis blot du har fået tilladelse fra den anden.

Mange tror, at de gør sig selv til falsknere, hvis de underskriver med en andens underskrift. De er bekymrede for, om de får en plet på straffeattesten, hvis de f.eks. for at hjælpe et ældre familiemedlem, benytter det pågældende familiemedlems NemID til at underskrive overfor f.eks. banken eller SKAT.

Dette er imidlertid en myte. Man må gerne underskrive med en andens navn – enten med kuglepen eller elektronisk – når det gøres med den andens samtykke

Hvor står dette i loven?

Den danske straffelov har en bestemmelse om såkaldt ”dokumentfalsk” i straffelovens § 171:

”Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.

Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.

Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.”

Det afgørende er den første sætnings omtale af, at det kun er ulovligt, hvis det er for ”at skuffe i retsforhold”. Ingen skuffes, vildledes eller lider noget tab, når man har bemyndigelse til at underskrive.

Det kan også udtrykkes således, at hvis man har fået grønt lys til at underskrive med en andens navn, foreligger der ikke forsæt til at skuffe i retsforhold.

Eksempel: Hjælp til familiemedlemmer

Jeg logger ind på min mosters netbank på hendes vegne og underskriver en bankoverførsel med hendes NemID, fordi hun har bedt mig om det. Dette er ikke ”dokumentfalsk” for jeg holder jeg mig inden for bemyndigelsen, dvs. hvad jeg er blevet bedt om. Det er underordnet om bemyndigelsen oplyses til omverden eller ej. Ingen har lidt noget tab/ingen har opnået en vinding.

Selv i tilfælde, hvor der kræves egenhændig underskrift, anses underskrift med en andens navn med dennes tilladelse ikke for dokumentfalsk. Dette fremgår af en dom, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1989, s. 286. I sagen blev en kvittering underskrevet med en andens navn ikke anset for et falsk dokument, fordi den pågældende havde givet sit samtykke til underskriften.

Hvad gør man hvis det pågældende familiemedlem er f.eks. dement?

Hvis et familiemedlem er blevet ramt af demens eller af anden årsag ikke er i stand til at varetage sine egne interesser og handle fornuftsmæssigt, kan du ikke (længere) få familiemedlemmets tilladelse til at handle på hans/hendes vegne. Det kan i så fald blive nødvendigt at iværksætte et værgemål.


Det er også af denne årsag vigtigt at oprette en skriftlig fuldmagt i god tid. Såfremt fuldmagten er korrekt formuleret, vil den give dig den fornødne hjemmel til at handle på dit familiemedlems vegne efter at vedkommende ikke længere selv er i stand til at varetage sine interesser. Du kan læse mere om fuldmagter og få advokathjælp til oprettelsen her.

Konklusion: Hjælp gerne andre

Hvis man vil undgå enhver risiko for ”mistanke” om, at man har misbrugt rådigheden over et familiemedlems midler for at tilgodese sig selv, bør man ret beset altid sige nej tak til at hjælpe.

Nogen gange er man imidlertid nødt til at hjælpe familiemedlemmer og andre med deres korrespondance m.v. over for banker, SKAT og andre myndigheder.


Det mest hensigtsmæssige er, hvis familiemedlemmet selv kan underskrive. Det foretrækker banken, SKAT m.v. da også.


Tillader omstændighederne imidlertid ikke dette, kan det være gavnligt at vide, at man ikke overtræder straffeloven ved at benytte familiemedlemmets underskrift eller NemID. Naturligvis forudsat, at man gør det, fordi man er blevet bedt om det af familiemedlemmet.


Det juridisk væsentlige er, at et dokument underskrevet med en andens navn ikke bliver anset for et falsk dokument, hvis den pågældende har givet sit samtykke til underskriften.

Landsdækkende advokatservice

Har du brug for advokatbistand i forbindelse med oprettelse af en fuldmagt, er du velkommen til at kontakte en af vores advokater med speciale i familieret. Du kan også kontakte vores kontor, hvis du har spørgsmål om straffeloven. Benyt kontaktformularen til højre - eller ring til os på telefon 86 13 06 00.

Få hjælp i dag​

En specialist vil svare på dit spørgsmål

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
 

Kontakt

Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

Adresse

Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S

Ryesgade 31, 1.

8000 Aarhus C​​

Telefontid​

Kontorets telefoner er åbne

Mandag-Torsdag 9.00-16.00,
Fredag 9.00-15.00.

Følg os på Facebook ​ fb-f-logo-white-57