Retssagens psykiske pres blev anerkendt som arbejdsskade

En opslidende retssag kan sætte dybe spor – også på det mentale helbred. Det viser en nylig afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor en erhvervsdrivende fik anerkendt sin psykiske belastningsreaktion som en arbejdsskade.

Sagens baggrund

Skadelidte, der var erhvervsdrivende, var involveret i en juridisk tvist med et større firma i relation til sin virksomhed. Tvisten medførte sagsanlæg i 2017 og 2018 for et større beløb. Udfaldet af retssagerne kunne potentielt have store økonomiske konsekvenser for skadelidte. Skadelidte blev i september 2021 af sin advokat orienteret om, at sagen potentielt kunne få et udfald til hans ugunst, hvilket medførte psykiske gener. Begge sager blev imidlertid senere afgjort til skadelidtes fordel, idet han fik medhold.

For at en hændelse kan blive anerkendt som en arbejdsskade, skal vedkommende være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, og der skal

være sket en hændelse eller påvirkning,
være sket en personskade,
være årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og personskaden.

Først afslag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede oprindeligt, at klientens psykiske gener – herunder søvnbesvær, koncentrationsvanskeligheder, tankemylder og hjertebanken – ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lagde vægt på, at skadelidte i forbindelse med en omfattende retssag ganske vist havde oplevet stort psykisk pres, men da sagen ikke udsatte ham for fysisk fare eller direkte trusler, fandt man, at generne stod i misforhold til hændelsen.

Ankestyrelsen ændrede afgørelsen

Skadelidte ankede afgørelsen til Ankestyrelsen – og fik medhold. I august 2025 slog Ankestyrelsen fast, at retssagens karakter og de potentielt livsændrende økonomiske konsekvenser udgjorde et så massivt psykisk pres, at det kunne forårsage en belastningsreaktion.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at:

Skadelidte opsøgte læge kort tid efter retssagen, hvor psykiske symptomer blev dokumenteret.
Retssagens udfald havde afgørende betydning for skadelidtes erhverv og økonomiske situation.
Belastningen var egnet til at medføre en uspecificeret belastningsreaktion, som dermed kan anerkendes som en arbejdsskade.

Juridiske overvejelser

Afgørelsen illustrerer flere centrale pointer i arbejdsskadesikringsretten:

1.Udvidelse af psykisk arbejdsskadebegreb
– Ankestyrelsen viser med afgørelsen, at psykiske belastninger ikke nødvendigvis skal udspringe af klassiske faresituationer som vold, ulykker eller trusler. Også økonomisk og juridisk pres i arbejdsmæssig kontekst kan anerkendes.

2.Bevisbyrde og dokumentation
– Klientens lægebesøg kort efter hændelsen og de klare symptombeskrivelser fik afgørende vægt. Dermed viser sagen, hvor vigtigt det er, at psykiske gener dokumenteres tidligt og præcist.

3.Proportionalitet
– Hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mente, at symptomerne stod i misforhold til hændelsen, vurderede Ankestyrelsen det modsatte. Retssagens potentielle konsekvenser blev betragtet som så alvorlige, at reaktionen var proportional.

4.Præjudikatsværdi
– Afgørelsen kan få betydning for fremtidige sager, hvor psykiske arbejdsskader udspringer af ikke-fysiske hændelser, men af massivt arbejdsmæssigt pres, eksempelvis økonomiske eller organisatoriske tvister.

Perspektiv

Hvis linjen fastholdes, kan afgørelsen være med til at udvide forståelsen af, hvad der udgør en "ulykke" efter arbejdsskadesikringslovens § 6, og dermed give flere lønmodtagere og selvstændige adgang til erstatning for psykiske følger af alvorlige arbejdsmæssige konflikter.

Et vigtigt princip

Afgørelsen markerer et vigtigt princip: Psykiske belastninger i forbindelse med arbejdet kan anerkendes som arbejdsskader – også selvom der ikke er tale om fysisk fare eller vold. Det afgørende er, om belastningen er så alvorlig, at den kan udløse en psykisk skade.

Såfremt du/I har brug for vejledning i arbejdsskadesager, står vores personskade-afdeling klar til at hjælpe. Vi kan kontaktes på tlf.nr. 8613 0600, eller mail: anc@askt.dk.