Med ændrede arbejdsvaner og øget fleksibilitet i arbejdslivet er spørgsmålet om, hvornår en skade er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, blevet mere komplekst. Særligt skader, der opstår under hjemmearbejde, rejser nye juridiske grænseflader, som kræver nærmere afklaring.
Det retlige grundlag
Arbejdsskadebegrebet er nærmere defineret i arbejdsskadesikringslovens § 5. I henhold til arbejdsskadesikringslovens § 5 forudsætter en arbejdsskade, at der både er tale om en skade, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under, og at arbejdsskaden enten er omfattet af ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringslovens § 6 eller erhvervssygdomsbegrebet i arbejdsskadesikringslovens § 7.
Arbejde udført i den ansattes private hjem for arbejdsgiveren er ligeledes omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Det bemærkes dog, at grænsen mellem arbejdsrelaterede og private forhold kan være udvisket i forbindelse med hjemmearbejde, hvorfor ikke enhver handling, der foretages i hjemmet under arbejdet, nødvendigvis vil være dækket af arbejdsskadesikringsloven.
Arbejdsgiverens ansvar
Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at sikre et sikkert arbejdsmiljø. Enhver arbejdsgiver, som beskæftiger medarbejdere omfattet af arbejdsskadesikringsloven, er underlagt en sikringspligt. Denne pligt indebærer blandt andet, at arbejdsgiveren skal tegne ulykkesforsikring, hvorved medarbejdernes risiko for arbejdsulykker forsikres.
Arbejdsgiveren kan i kraft af sin ledelsesret fastsætte retningslinjer for, hvorledes arbejdet skal tilrettelægges og udføres, herunder arbejde udført hjemmefra. Det er afgørende, at sådanne retningslinjer for arbejdets udførelse er klart og tydeligt kommunikeret til medarbejderen, idet generelle anbefalinger, opfordringer eller henvisninger fra arbejdsgiveren ikke er tilstrækkelige.
For så vidt angår arbejdsgiverens efterfølgende ansvar efter en arbejdsulykke, så har arbejdsgiveren en pligt til at anmelde ulykken. Arbejdsskadesikringsloven regulerer hvilke ydelser, medarbejderen er berettiget til efter en arbejdsskade. Dækning efter arbejdsskadesikringsloven er på objektivt grundlag, hvorfor det er uden betydning for medarbejderens ret til ydelser, hvorvidt arbejdsgiveren eller anden part er ansvarlig for arbejdsskaden. I visse tilfælde kan der foreligge grundlag for, at medarbejderen gør et privatretligt erstatningskrav gældende mod arbejdsgiveren.
Skader pådraget under hjemmearbejde
Når domstolene og Ankestyrelsen træffer afgørelse i sager vedrørende hjemmearbejde, bliver de samme momenter inddraget. De inddragne momenter er afgørende for sagens resultat og udgør følgende:
·Om handlingen har en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet
·I hvis interesse handlingen er foretaget, og om skaden herved skyldes private forhold
·Hvem påhviler ansvaret for ulykken
Kravet om, at handlingen skal have en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet, for så vidt angår skader pådraget under færden i hjemmet, illustreres af U 2025.2875 H og principmeddelelse 8-22. U 2025.2875 H omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en medarbejders fald i hjemmet kunne betragtes som en ulykke. Medarbejderen udførte sit arbejde hjemmefra efter instruks fra sin arbejdsgiver. Ulykken skete ved, at medarbejderen under udførelsen af sit arbejde ville lave en kop kaffe. Medarbejderen rejste sig fra sin hjemmearbejdsplads, gik ud i køkkenet og tændte kaffemaskinen, for derefter at gå tilbage til sin arbejdsplads. Det var i sagen ubestridt, at det havde en naturlig forbindelse til arbejdet, at medarbejderen under udførelsen af sit arbejde ville lave en kop kaffe. Højesteret fastslog, at udgangspunktet i sager, der angår en ulykke, der sker på et tidspunkt, hvor den tilskadekomne var i færd med at udføre sit arbejde, er, at ulykken må anses for en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5. Dette gælder også i tilfælde, hvor den tilskadekomne arbejder fra en hjemmearbejdsplads. Højesteret fandt i sagen, at det forhold, at medarbejderen faldt over en privat genstand i sit hjem, ikke i sig selv gav grundlag for at fravige udgangspunktet.
Ankestyrelsen har i principmeddelelse 8-22 behandlet fire sager. I 8-22, sag nr. 1 var medarbejderen i løbet af arbejdsdagen gået en tur for at få lidt luft og faldt under turen over en flise. Ankestyrelsen vurderede, at skaden ikke skyldtes arbejdets forhold, da gåturen ikke havde en nødvendig eller naturlig forbindelse til arbejdet, og da det i overvejende grad var i medarbejderens egen interesse at gå en tur i arbejdstiden. I 8-22, sag nr. 2 kom en medarbejder til skade, da han var på vej ind fra sin gård for at ringe til sin kollega. Ankestyrelsen vurderede, at det forhold, at medarbejderen var gået ud i sin private gård, ikke var nødvendigt for udførelsen af arbejdet. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at medarbejderen var på vej ind for ringe til sin kollega, da medarbejderen ikke var nået tilbage til arbejdet på skadestidspunktet. Der var derfor tale om privat færden.
(fortsætter i næste kolonne)