Hvis du er kommet ud for en arbejdsskade, skal sagen anmeldes til arbejdsskadeforsikringen. Det er din arbejdsgiver, der skal sørge for det. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din skade er blevet anmeldt, så kan du bede din egen læge om at anmelde den.
Hvem oplyser arbejdsskadesagen?
En arbejdsskadesag bliver behandlet inde ved den myndighed, som hedder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere: Arbejdsskadestyrelsen) [kaldet AES].
Hovedreglen er, at AES selv står for at indhente journal fra din egen læge, at kontakte din arbejdsgiver og bede om oplysninger, samt at skrive ud til dig og bede om oplysninger. I princippet kan sagen derfor blive afgjort uden, at du selv behøver lede efter oplysninger.
Du kan dog alligevel have en interesse i at hjælpe med at oplyse sagen, da AES jo ikke kender situationen ligeså godt som du selv og derfor kun kan bede om de beviser, som umiddelbart kan se ud fra sagens oplysninger. Det har særligt ved psykiske erhvervssygdomme vist sig, at man har kunnet forbedre sin sag ved selv at fremlægge bevis, som AES ikke selv havde kunnet indhente.
Konkret eksempel på alternative bevisers betydning for sagens udfald:
Det følgende eksempel stammer fra en sag, der handlede om en psykisk erhvervssygdom, som typisk kan være svær at bevise, og derfor er det hér særligt oplagt at undersøge, om man kan bidrage til sagen med flere beviser:
Sagen drejede sig om en medarbejder, der blev udsat for mobning og chikane fra arbejdsgiver og kollegaer. Alene en del af mobningen kunne bekræftes af et vidne. Arbejdsgiveren samt to andre vidner bestred, at mobningen var fundet sted.
Ankestyrelsen noterede i deres afgørelse, at ”Skadelidtes oplysninger om den erhvervsmæssige udsættelse blev understøttet af indholdet af egen læges journal, kommunens akter, udskrift af SMS-korrespondance med arbejdsgiveren, e-mailkorrespondance med hendes fagforbund og flere indirekte vidner…”.
Ankestyrelsen traf herefter afgørelse om, at styrelsen ”Ud fra en samlet vurdering af de foreliggende beviser fandt Ankestyrelsen det tilstrækkeligt dokumenteret, at skadelidte som påberåbt havde været udsat for mobning og chikane fra sin arbejdsgiver og kollegaer…”.
Medarbejderen fik dermed i denne sag ret i, at hun var pådraget en arbejdsskade, selvom både hendes arbejdsgiver og kollegaer bestred det. Beviset lå særligt i SMS- og e-mailkorrespondancer, som medarbejderen selv havde sendt til Ankestyrelsen, og som derfor fik betydning i sagen.