-->

Grænsen for småsager og appel uden Procesbevillingsnævnets tilladelse er forhøjet

Der er pr. 15. juni 2024 kommet nye grænser for, hvornår sager skal behandles i småsagsprocessen, og hvornår sager kan ankes uden Procesbevillingsnævnes tilladelse.​

Se også ​​→

​Der er inden for den sidste måneds tid sket en del ændringer i forhold til domstolenes behandling af retssager, idet der er kommet nye grænser for småsager og appel uden Procesbevillingsnævnets tilladelse. De nye grænser gælder fra 15 juni 2024.

De største ændringer i lovforslaget, som vi gennemgår nedenfor, er:

- Grænsen for småsagsproces forhøjes fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Dog ikke i boligretssager.

- Grænsen for at anke eller kære uden Procesbevillingsnævnets tilladelse er forhøjet fra 20.000 kr. til 50.000 kr.

Småsagsprocessen:

Småsagsprocessen er en særligt forenklet måde at behandle sager hos retten. Processen bruges kun ved sager, som af retten vurderes at være af mindre værdi og ikke komplicerede juridisk. Dette skyldes, at småsagsprocessen forudsætter, at retssagens parter ikke har behov for advokatbistand.

Tidligere har grænsen for, hvornår en retssag formodes at være simpel nok til at falde under småsagsprocessen, været ved 50.000 kr. Det vil sige, at sager med en værdi på under 50.000 kr. faldt under småsagsprocessen, medmindre retten vurderede, at sagen var for kompliceret. Grænsen er nu løftet til 100.000 kr. for retssager anlagt fra 15. juni 2024, hvilket i praksis betyder, at stort set alle sager med en værdi under 100.000 kr. forudsættes behandlet uden advokatbistand.

Lovændringen lægger til gengæld op til, at retten skal vurdere mere konkret, om en sag er for kompliceret til at blive behandlet uden advokatbistand. Tidligere var kravet for at løfte sagen ud af småsagsprocessen, at der skulle være tale om ”særlig komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål”. Dette krav er nu blevet lempet til, at en sag kan løftes ud af småsagsprocessen, hvis der er tale om ”komplicerede faktiske eller retlige spørgsmål”.

Lovændringen har modtaget en del kritik, herunder særligt fra advokater, som blandt andet har anført, at den forringer retssikkerheden. I den forbindelse er det blevet fremhævet, at op til 100.000 kr. er store beløb i privatpersoners søgsmål, hvilket medfører et behov for juridisk bistand, og at de ved ændringen reelt fratages muligheden for rentabel advokatbistand. Lovændringen er endvidere baseret på en række dommeres evaluering af deres egen evne til at rådgive parterne i småsager tilstrækkeligt, hvilket der også er delte meninger om udenfor domstolene.

På ét konkret område har lovgiver dog lyttet til andre end domstolene selv; boligretssager. Dette område er karakteriseret ved en kompliceret lovgivning og praksis, hvor værdien af sagerne ofte ikke er særlig høj. For denne sagskategori har lovgiver derfor indvilliget i at lade grænsen for småsagsprocessen forblive på 50.000 kr.

Appelgrænsen:

Appelgrænsen for anke og kære uden Procesbevillingsnævnets tilladelse forhøjes fra 20.000 kr. til 50.000 kr. i en række tilfælde, herunder af mest praktisk relevans byretsdomme, kendelser om sagsomkostninger, afgørelser om salær til advokater, og fogedrettens afgørelser om udlæg og omkostninger.

Appelgrænsens baggrund:

Appelgrænsen blev i 1990 indsat som 10.000 kr. Formålet var at aflaste landsretterne for småsager.

I 2014 blev det for første gang overvejet at forhøje grænsen. Anbefalingen fra det daværende udvalg var en forhøjelse til 50.000 kr. Da den samtidigt indførte småsagsproces havde en grænse på 50.000 kr., fandt udvalget det hensigtsmæssigt, at dette også var appelgrænsen. Opfattelsen bundede i, at omkostningerne ved en appelsag i småsagsprocessen helt generelt ville være uforholdsmæssigt store. Man kunne stadig appellere, hvis man fik Procesbevillingsnævnets afgørelse, og derfor var det ikke en afskaffelse af toinstanssystemet. Justitsministeriet valgte at nøjes med at forhøje til 20.000 kr., så det svarede til inflationen1.

Grænsen på 20.000 kr. bestod indtil i år, hvor grænsen blev forhøjet til 50.000 kr.

Forhøjelsen blev bl.a. vedtaget på baggrund af Rørdamsudvalgets overvejelser og anbefalinger. Rørdamsudvalget havde indledende fremhævet, at der i Norge var en appelgrænse svarende til 180.000 danske kroner, mens det i Sverige krævede landsrettens tilladelse, før en civil sag blev prøvet i 2. instans. Danmarks regler for appel var dermed betydeligt lempeligere end vores nordiske naboer.

Rørdamsudvalget overvejede forhøjelser helt op til 150.000 kr. I sidste ende anbefalede et flertal på 11 mod 4, at den rette forhøjelse ville være til 50.000 kr. Flertallet fremhævede, at retssikkerheden fortsat var beskyttet gennem muligheden for at få Procesbevillingsnævnets tilladelse til appel. Mindretallets anbefaling var, at grænsen forblev på de 20.000 kr., samt at hvis der skulle ske forhøjelse, så maksimalt til 30.000 kr. Mindretallets anbefaling bundede i en bekymring for, om begrænsninger i to-instanssystemet ville gå ud over retssikkerheden. Mindretallet tænkte særligt på mindre erhvervsdrivende og almindelige borgere. Justitsministeriet fulgte som bekendt anbefalingen om en forhøjelse til 50.000 kr.

Ændringen af appelgrænsen har også fået en del kritik fra samfundet, herunder advokater, som har haft samme indsigelser som Rørdamsudvalgets mindretal med hensyn til retssikkerhed.

Du er velkommen til at rette henvendelse til vores kontor, såfremt du har brug for juridisk bistand. Vi har advokater inden for en lang række specialer, som står klar til at hjælpe. Kontakt os på tlf. 8613 0600, eller på kontaktformularen nedenfor.

Få svar fra en specialist 

Udfyld formularen så vender vi tilbage hurtigst muligt. ​Du kan også ringe til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Rykontoret

Parallelvej 9A,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.