Sagens omstændigheder:
Vores klient havde pådraget sig en løfteskade tilbage i august 2015 i forbindelse med sit arbejde som lagerarbejder. Skaden skete ved, at vores klient løftede en kasse på 20 kg, hvorved han mærkede et smæld i lænderyggen. Min klient havde forud for løfteskaden haft en længere periode med rygbelastende arbejde.
Skaden var blevet anmeldt både som en ulykke og en erhvervssygdom, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring [tidligere Arbejdsskadestyrelsen] havde i april 2016 afvist løfteskaden som en arbejdsskade – både som ulykke og erhvervssygdom. Det var hér, vi kom ind i billedet.
Sagen var også blevet anmeldt til vores klients ulykkesforsikring, som dog ikke var fremkommet med en afgørelse endnu.
Det første, der skulle vurderes, var, om skade skulle behandles som en ulykke eller en erhvervssygdom.
Retsgrundlaget:
Arbejdsskader bedømmes efter Arbejdsskadesikringsloven. En arbejdsskade defineres i lovens § 5 som en ulykke eller en erhvervssygdom.
En ulykke defineres i lovens § 6 til at være ”… en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage”. Det vil sige, at det er den situation, hvor man kan sige præcis, hvornår man kom til skade.
En erhvervssygdom defineres i lovens § 7 som en sygdom, der ifølge ”… medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde” og som står på en fortegnelse over erhvervssygdomme, eller en sygdom, der ikke står på fortegnelsen men opfylder kravene til medicinsk dokumentation eller ”… udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art”.
Det vil sige, at en erhvervssygdom er, når man udvikler en sygdom eller på anden måde kommer til skade som følge af sit arbejde uden, at man kan sætte en finger på præcis, hvornår skaden skete.
Udfaldet af den konkrete sag:
I den konkrete sag kunne vores klient fortælle præcis, hvornår han kom til skade, og langt de fleste gener i ryggen kom umiddelbart efter løfteskaden i august 2015. Vi valgte således efter en gennemgang af sagen at gå efter at få arbejdsskaden anerkendt som en ulykke.
Vi fremkom med den første redegørelse i maj 2016, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring valgte herefter ved afgørelse af 1. september 2017 at anerkende skaden som en arbejdsulykke. Vores klient fik i den forbindelse fastsat sit varige mén til 15 %, hvilket dog blev nedsat til 10 % som følge af forudbestående problemer i ryggen, idet vores klient havde arbejdet med rygbelastende arbejde i længere tid. Den 1. maj 2020 fik vores klient også fastsat et erhvervsevnetab på 30 % som følge af arbejdsulykken.
Vores klients ulykkesforsikring havde oprindeligt afvist varigt mén, idet de ikke mente, at der var sket en forværring af vores klients rygproblemer ved løfteskaden. Dette har selskabet imidlertid anerkendt nu og har udbetalt erstatning i overensstemmelse med afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Generelt om valg af spor:
I ovenstående konkrete sag valgte vi ulykke-sporet og argumenterede målrettet for, at der var tale om en arbejdsulykke. Dette valg var afgørende for, at det lykkedes at få arbejdsskaden anerkendt.
Man skal således gøre sig klart, om man vil søge at få sin arbejdsskade anerkendt som en ulykke eller en erhvervssygdom. Dette skyldes, at der er vidt forskellige krav til anerkendelse af en skade alt efter, om den skyldes en bestemt ulykke eller en længerevarende påvirkning på arbejdet.
Når der er tale om en arbejdsulykke, vil man kun skulle forholde sig til den bestemte, tidsfæstede hændelse, som har medført ens skade. Dette betyder, at man skal kigge på, 1) om man er begyndt at få gener lige efter ulykken eller ens bestående gener er blevet væsentlig værre efter ulykken, 2) om ulykken i sig selv er voldsom nok til at medføre ens gener, og 3) om man allerede havde gener forud for ulykken, som man derfor ikke kan få erstatning for, medmindre der er sket en forværring.
I modsætning til arbejdsulykker, hvor alt bedømmes i forhold til en bestemt hændelse, som man kan sætte sin finger på, er erhvervssygdomme de sygdomme, der pådrages som følge af længerevarende påvirkninger på arbejdet. I den forbindelse stilles der krav til 1) den medicinske dokumentation for, at ens arbejde kan medføre den pågældende sygdom, herunder at sygdommen og påvirkningen er oplistet på fortegnelsen af erhvervssygdomme, som godkendes i praksis, 2) at de erhvervsmæssige belastninger er voldsomme nok til at medføre erhvervssygdommen, og 3) at generne er kommet som følge af de arbejdsmæssige belastninger.
I forhold til løfteskader, som vores konkrete sag vedrørte, stilles der for erhvervssygdomme krav om dels, at vores klient skulle have udøvet rygbelastende arbejde i årrække, og dels, at vores klients konkrete, daglige løft skulle have en vis vægt.
På baggrund af ovenstående gennemgang fremhæves det således, at kravene til at få en arbejdsskade anerkendt som ulykke eller erhvervssygdom er væsentlig forskellige og også modsiger hinanden på visse punkter. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil gå efter og målrette sin argumentation.
Du er meget velkommen til at rette henvendelse til advokat Anni Nørgaard Clausen med spørgsmål på det forsikrings- og erstatningsretlige område, herunder til konkrete sager. Hun kan kontaktes på mail: anc@askt.dk eller tlf.nr. 86 13 06 00.