Klager over kilometerafgiftens bøder​

"Vi har set afslag falde efter 41 minutter": Vognmænd kæmper i et klagesystem på autopilot

​

Tusindvis af vognmænd har forsøgt at klage over kilometerafgiftens bøder – men langt de fleste får afslag. Advokater og branchefolk kritiserer, at bevisbyrden ligger forkert, og at systemet er ufleksibelt.

​

Ni ud af ti.

Så mange klager over kilometerafgiften ender med afslag – og for vognmændene er klagevejen både tung og dyr.

​

Siden kilometerafgiften trådte i kraft, har Færdselsstyrelsen udstedt 42.737 bøder. Af de knap 16.700 indsigelser, der er modtaget, har kun 17 procent givet medhold.

​

Tallene viser, at klagevejen for vognmændene er lang, besværlig og i praksis ofte resultatløs. Ifølge advokater og brancheorganisationer er processen så ufleksibel, at det undergraver både retssikkerheden og branchens tillid til systemet.

​

39 bøder på stribe

​For enkelte vognmænd har det fået helt absurde følger.

​

Advokat Anders Stig Vestergaard repræsenterer flere udenlandske transportvirksomheder, der er blevet fanget i klagesystemets snærende regler.

​

– Systemet er meget stift og svært at have med at gøre – især for udenlandske vognmænd. De kan ikke klare sig uden advokatbistand, siger han.

​

Han nævner en sag, hvor en tysk vognmand ved en fejl fortsatte med at betale via det gamle vignetsystem i stedet for det nye kilometerafgiftssystem. Før fejlen blev opdaget, var virksomheden blevet blitzet 39 gange – og hver eneste passage udløste en bøde på 4.500 kroner.

​

– Virksomheden havde jo reelt betalt, bare i det gamle system. Da de blev opmærksomme på fejlen, skiftede de straks. Men Færdselsstyrelsen fastholdt alle 39 bøder. Ud fra en rimelighedsbetragtning ville man måske fastholde en eller to. Men at insistere på alle 39 strider imod almindelig retspraksis, siger Anders Stig Vestergaard.

​

Og så kom næste slag: fordi klagesystemet bygger på enkeltsagsprincippet, kunne virksomheden ikke indgive én samlet indsigelse. Der skulle laves 39 klager – én for hver bøde. Det betød bunker af papirarbejde, uger af spildt tid og advokatsalærer.

​

– Det er unødvendigt. Hvis systemet havde været bare en smule fleksibelt, kunne man have behandlet sagerne samlet, siger han.

​

Et system på autopilot

​Hos Færdselsstyrelsen fastholder man, at enkeltsagsprincippet er ufravigeligt: hver bøde er et selvstændigt forhold.

​

– Hvis vognmanden har flere bødeforelæg, skal disse behandles enkeltvis. Det er dog muligt at anføre i indsigelserne, at flere bøder er udstedt af samme årsag, oplyser styrelsen.

​

I praksis betyder det tusindvis af næsten ens klager – og bunker af afslag. Ifølge ITD har organisationen ført 3.100 sager på vegne af medlemmer, hvoraf de fleste er blevet afvist.​

​

​

– Vi har set afslag falde efter bare 41 minutter. Det tyder ikke på, at der sker en reel sagsbehandling. Det ligner et system på autopilot, siger ITD’s chefjurist Maria Feldberg.

​

Umulig dokumentation

Et andet centralt problem er dokumentationen.

​

Hvem har bevisbyrden, når en vognmand hævder, at boksen har fejlet?

​

– Hvis myndighederne påstår, at en boks ikke har været aktiv, bør det være op til dem at dokumentere det. Man kan ikke forlange, at en vognmand skal bevise, hvordan en lampe lyste for 14 dage siden. Så skal man jo have et kamera på enheden 24/7 – og det er helt urealistisk, siger Maria Feldberg.

​

Advokat Anders Stig Vestergaard peger på, at bevisbyrden i teorien ligger hos myndighederne, men i praksis skifter undervejs. Resultatet er, at vognmændene står svagest i hele processen.

​

Kun 17 pct. får medhold

Færdselsstyrelsen afviser, at klager behandles med en formodning om snyd. Styrelsen henviser til transportministerens udmelding om, at der skal udvises konduite i tilfælde af åbenlyse menneskelige fejl – for eksempel tastefejl i nummerpladen.

​

Alligevel viser tallene, at 83 procent af klagerne bliver afvist. Og selv de vognmænd, der har gjort alt for at betale korrekt, rammes hårdt.

​

– Hvis man havde orienteret vognmændene ordentligt fra starten, ville mange af sagerne slet ikke være opstået. Når systemet er så ufleksibelt, er der kun tilbage at håbe på, at EU-domstolen sætter en stopper for det, siger Anders Stig Vestergaard.

​

Håbet ligger ved domstolene

​Hos ITD forventer man, at mange sager ender i retten.

​

– Vi håber, at der kommer enkelte domme, der kan danne præcedens. Ellers drukner både vognmænd, anklagemyndighed og domstole i tusindvis af enkeltsager, siger Maria Feldberg.

​

Men hvis der ikke sker ændringer, vurderer både ITD og advokater, at retssikkerheden for vognmændene bliver ved med at være under pres.

​

– Jeg tror, ni ud af ti gange vil danske domstole give myndighederne ret. Men hvis EU-domstolen underkender praksis, kan vi få vendt udviklingen. Det kræver bare, at nogen tager kampen hele vejen, siger Anders Stig Vestergaard.

​

​

​

Skrevet af journalist Mark Bøje, Nordiske Medier

​

​

Har du spørgsmål?

​Hvis du ligger inde med spørgsmål, som kræver juridisk ekspertise, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Stig Vestergaard på e-mail: av@askt.dk via kontaktformularen til højre eller ved at ringe på direkte tlf.nr. 86 18 68 41 eller mbtlf.

​23 24 30 39