Ægtefælleloven – kort fortalt

Den 1. januar 2018 trådte lov om ægtefællers økonomiske forhold i kraft og afløser den tidligere retsvirkningslov. Den nye lov medfører nye regler for ægtefæller, herunder regler for særeje, gaver og deling af formuen ved en skilsmisse.

Ny lov

– hvad skal barnet hedde?

Lov om ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft d. 1.1.2018.

Efter lovens vedtagelse har der været mange overvejelser og bud på, hvad lovens ”kaldenavn” skal være, og på nuværende tidspunkt, lader det til, at loven i daglig tale vil blive benævnt ægtefælleloven.

De primære love inden for familieretten er herefter:

  • Ægteskabsloven om indgåelse og opløsning af ægteskab.
  • Ægtefælleloven, der regulerer ægtefællers økonomiske forhold, herunder formueordning og aftalemuligheder.
  • Ægtefælleskifteloven, der indeholder bestemmelser om den praktiske fremgangsmåde ved et skifte.

ægtefælleloven_easy-resize.com

Noget lånt

– hvilke regler skal vi fortsat huske?

Den legale formueordning er uforandret (men med ny betegnelse – delingsformue)

Når to personer indgår ægteskab, får de automatisk ”formuefællesskab”, hvilket vil sige, at der på et skifte i tilfælde af separation eller skilsmisse skal ske en ligedeling af den samlede fælles formue, medmindre der indgås anden aftale eller andet følger af loven.

Det var drøftet, om ægtefæller automatisk skulle få særeje om en del af deres respektive formuer, men det blev ikke gennemført, da flertallet var imod en sådan model.

Udtrykket ”fælleseje” er afskaffet og erstattet af ”delingsformue” – det skyldes blandt andet, at mange forvekslede fælleseje med et aktiv ejet i sameje.

En fravigelse af den legale formueordning kræver lovhjemmel

Hvis ægtefæller ikke vil have formuefællesskab, kan de oprette en ægtepagt om særeje.

I ægtefælleloven er det oplistet i hvilket omfang ægtefæller kan indgå aftaler om særeje – det kan f.eks. aftales, at det kun er alt, hvad ægtefællerne ejer ved ægteskabets indgåelse og eventuel senere arv og gave, der skal tilhøre dem hver især som særeje.

Arv og gave bliver kun særeje, hvis det er bestemt af arvelader eller gavegiver (eller aftalt i en ægtepagt mellem ægtefællerne)

Særeje opstår ikke automatisk, da det enten skal aftales mellem ægtefællerne eller være bestemt af en arvelader eller gavegiver.

Loven er præceptiv, medmindre andet er bestemt

Lovens bestemmelser kan ikke fraviges, medmindre det direkte fremgår af loven, at ægtefællerne kan aftale noget andet, f.eks. oprettelse af en ægtepagt om særeje.

​​

De tidligere gældende pensionsregler videreføres

Der er (desværre) slet ikke rørt ved pensionsreglerne. De gældende regler er vanskelige at anvende i praksis og medfører ofte, at den ene af ægtefællerne (typisk kvinden) står urimeligt ringe i pensionsmæssig henseende efter en skilsmisse.

Noget nyt

– hvilke nye ord og regler skal læres?

Øget aftalefrihed og klare regler om, hvad der kan aftales

Der er bl.a. skabt mulighed for nye aftaler om særeje, og mange af de tidligere regler har gennemgået en sproglig opdatering, så de er lettere at forstå.

Særejeformer i § 12 – abstrakt sumsæreje og abstrakt sumdeling

Tidligere kunne der kun aftales særeje om et bestemt beløb af værdien af et aktiv, f.eks. de første 100.000 kr. af friværdien i mandens hus, men med den nye lovændring kan et nærmere angivet beløb af en ægtefælles formue gøres til særeje (abstrakt sumsæreje).

Derudover kan en ægtefælles samlede formue som noget nyt gøres til særeje med undtagelse af et nærmere angivet beløb (abstrakt sumdeling) eller et bestemt beløb af værdien af et aktiv (genstandsrelateret sumdeling).

Brøkdelssæreje ved ”oprindelig sammenblanding”

Et aktiv erhvervet for begge formuearter er ikke længere kun særeje eller delingsformue (enten eller).

Hvis et aktiv erhverves for særeje og delingsformue, bliver aktivet i stedet brøkdelssæreje – er en købesum på 100.000 betalt med 80.000 fra særejet og resten fra delingsformuen, er aktivet således 80% særeje og 20% delingsformue.

Modernisering og klarere regler om kompensationskrav og vederlagskrav (nu misbrugs- og reguleringskrav)

Det er nu muligt for en ægtefælle at få kompensation på et skifte ved separation/skilsmisse, hvis vedkommende ved arbejde i hjemmet, pasning af børn m.v. har medvirket til, at den anden ægtefælle har kunnet forøge eller bevare sin formue.

Vederlagskrav – som fremadrettet skal kaldes misbrugs- og reguleringskrav – videreføres og har kun gennemgået en sproglig opdatering. Dog kan et misbrugskrav, som ikke kan dækkes på skiftet senere gøres gældende for så vidt angår halvdelen af det udækkede krav.

Regulering af hvilken formueart gæld hører til

Det er i ægtefælleloven reguleret, om gæld skal fradrages i delings- eller særejeformuen: Sikret gæld følger det aktiv, der er sikkerhed i, og usikret gæld følger det aktiv, gælden er stiftet til brug for. Gæld, der ikke kan henføres til et aktiv, fordeles forholdsmæssigt.

Ægtefæller kan i en ægtepagt indgå anden aftale om gældens fordeling.

Samtykke ved salg omfatter fremover kun familiens helårsbolig

Det kræver ikke længere den anden ægtefælles samtykke, når en ægtefælle f.eks. ønsker at sælge indbogenstande eller et sommerhus.

Samtykkekravet omfatter fremover kun familiens helårshus, medmindre hele huset er særeje.

Tilbagegivelse af gaver til tredjemand

Hvis en af ægtefællerne har foræret en gave til en tredjemand, kan den kræves tilbage, hvis dispositionen medførte en nærliggende risiko for, at den anden ægtefælle ikke kan få dækket sit krav ved et skifte i anledning af separation eller skilsmisse. Det er også en betingelse, at gavemodtageren var i ond tro.

International privatret

Hidtil har ægtefæller været underlagt reglerne i det land, hvor manden boede på vielsestidspunktet. Med lovændringen bliver reglerne kønsneutrale, da dansk ret finder anvendelse, hvis begge bor i Danmark på vielsesdagen.

Hvis ægtefællerne ikke bor i Danmark på vielsesdagen, vil dansk ret finde anvendelse, når de har boet i Danmark i 5 år.

Indtil da er det afgørende i hvilket land ægtefællerne bor, eller i hvilket land de flytter sammen. Hvis ægtefællerne ikke flytter sammen er de underlagt loven i det land, hvor begge er statsborgere, eller det land, hvor de begge har tilknytning.

Ægtefæller kan i en ægtepagt aftale, om de enten vil omfattes af reglerne i deres ”bopælsland” eller ”statsborgerskabsland”.

Noget gammelt

– hvilke regler udgår?

Husholdningsfuldmagten

En ægtefælle kan ikke længere på begge ægtefællers vegne indgå aftaler om køb til den daglige husholdning, som f.eks. mad- og drikkevarer.

Bosondring

Bosondring medfører en ophævelse af formuefællesskabet, selv om der ikke foreligger separation/skilsmisse.

Muligheden for bosondring blev typisk anvendt ved risiko for misbrug af fællesejet/delingsformuen, men efter 2012, hvor formuefællesskabet ophører ved anmodning om separation/skilsmisse, har reglen været overflødig.

Hæftelsesreglen

Hvis der er givet gaver, kan den ene ægtefælles kreditorer ikke længere rejse krav mod den anden ægtefælle, og kreditorerne er derfor fremover nødt til at anvende de konkursretlige omstødelsesregler.

Det er heller ikke længere et krav, at der skal oprettes en gaveægtepagt ved større gaver mellem ægtefæller.

​​

​Noget tinglyst

– hvad skal tinglyses og hvad skal ikke?

Krav om ægtepagt og tinglysning

Det er fortsat en betingelse, at ægtepagter tinglyses i Personbogen, hvilket foregår digitalt. Udvalgets forslag om underskrift af ægtepagter for notaren blev ikke gennemført.

Intet krav om ægtepagt ved gaver mellem ægtefæller

Der er ingen formkrav, men af bevismæssige grunde kan det være fornuftigt at få skriftlig dokumentation forgaveoverdragelsen.

Lovvalgsaftaler i Danmark skal fremgå af en ægtepagt

Lovvalgsaftaler skal være skriftlige, og de skal tillige tinglyses.

Noget blåt

– sammenblanding

Et aktivs formueart fastlægges stadig ved erhvervelsen, og i ægteskaber, hvor der både er særeje og fælleseje/delingsformue kan et særeje opstå ud af det blå – det er nemlig ikke altid, at ægtefæller er klar over, at der er opstået særeje om et aktiv, og at det derfor kan holdes uden for delingen.

Et aktiv købt for særeje og delingsformue bliver brøkdelssæreje.

Et aktiv købt for særeje og lånte midler bliver særeje.

Hvis manden f.eks. køber et hus til 1.200.000 kr., og han ved købet anvender særejemidler for 900.000 kr. og delingsformue for 300.000 kr. bliver huset mandens brøkdelssæreje, dvs. 75% særeje og 25% delingsformue.

Efter den tidligere lov ville huset være mandens særeje, da størstedelen af købesummen blev betalt med særejemidler.

Hvis manden ved købet af huset til 1.200.000 kr. i stedet anvender særejemidler for 900.000 kr. og optager et lån på 300.000 kr., vil hele huset tilhøre manden som særeje.

Tilsvarende gælder for tredjemandsbestemt særeje ved arv og gave.​

Kontakt

Tlf.: 86 13 06 00   ring

E-mail: info@askt.dk​   kontakt

CVR: 32283012

Adresse

Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S

Aarhuskontoret

Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1.

8000 Aarhus C​​​

Aalborgkontoret

Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal

9000 Aalborg C​

Telefontid​

Kontorets telefoner er åbne

Mandag-Torsdag 9.00-16.00,
Fredag 9.00-15.00.

Følg os på Facebook ​ fb-f-logo-white-57