Anerkendelse af arbejdsbetinget lidelse​

I en konkret sag lykkedes det os at få anerkendt en arbejdsbetinget lidelse hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, selvom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i første omgang havde afvist sagen.

Generelt om anerkendelse af arbejdsbetingede lidelser:

En arbejdsbetinget lidelse er en sygdom, der er opstået efter længere tids påvirkning på arbejdet på grund af de forhold, som arbejdet er foregået under. En påvirkning fra arbejdet kan f.eks. være en belastning på grund af en bestemt arbejdsbevægelse eller -stilling, herunder tungt løftearbejde, eller udsættelse for farlige stoffer og kemikalier på arbejdspladsen i længere perioder, hvilket der var tilfældet i den konkrete sag.

Der er to forskellige veje til anerkendelse:

  • ​Hvis sygdommen og påvirkningen, som er skyld i sygdommen, står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, anerkendes sygdommen som en erhvervssygdom
  • ​Hvis sygdommen ikke står på fortegnelsen over erhvervssygdomme, kan den stadig anerkendes som en erhvervssygdom, hvis Erhvervssygdomsudvalget indstiller til, at der er overvejende sandsynlighed for, at sygdommen skyldes særlige forhold på arbejdet​

arbejdslidelse2

For at få anerkendt en arbejdsbetinget lidelse er der er række forhold, som har betydning. For det første skal sygdommen være opstået på grund af påvirkninger/belastninger på arbejdet, og der skal være en tidsmæssig samt medicinsk sammenhæng mellem sygdommen og påvirkningerne fra arbejdet.

​Den konkrete sag:

I den konkrete sag drejede det sig om en klient, som efter 10 års arbejde som undervognsbehandler fik konstateret akut lymfe leukæmi. Klienten havde via sit arbejde været udsat for massiv påvirkning af oliestøvpartikler indeholdende bl.a. stoffet benzen, der ifølge Miljøstyrelsen kan medføre kræft efter længere tids påvirkning.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste, at der forelå en sygdom, som kunne erkendes som en erhvervssygdom, med den begrundelse, at belastningerne, som klienten havde været udsat for, ikke opfyldte betingelserne i fortegnelsen over erhvervssygdomme.

I sin vurdering havde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring lagt vægt på, at belastningen ikke havde været tilstrækkeligt til at forårsage akut lymfe leukæmi, bl.a. fordi klienten havde anvendt kulfiltermaske friskluftforsynet åndedrætsværn og regnfrakke med hætte, der var monteret kraftige ventilationsanlæg i arbejdshallen samt at der var et benzen-indhold på mindre end 0,1 procent i produkterne, der blev anvendt på arbejdspladsen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mente herfor ikke, at påvirkningen havde haft en karakter og et omfang, der var tilstrækkelig til udviklingen af klientens kræftsygdom.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kunne derfor ikke anerkende skaden, som ifølge deres vurdering ikke skyldtes påvirkninger på arbejdet.

Vi påklagede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og fremkom i den forbindelse med supplerende bemærkninger til sagen. Vi redegjorde her for, at klienten havde været udsat for en større mængde benzen end hvad Arbejdsmarkedets Erhvervssikring havde lagt til grund i sin første afgørelse, samt at klienten i 50 procent af tiden arbejdede i et miljø, hvor der var oliepartikler i luften, og hvor han ikke var beskyttet mod indånding med værnemidler. Vi gjorde desuden opmærksom på, at den kraftige udsugning i arbejdshallen ikke nedsatte klientens eksponering væsentligt, idet han arbejdede direkte under bilerne i tilknytning til sprøjtearbejdet. Ydermere blev det gjort gældende, at klienten i forbindelse med sit arbejde fik sprøjteprodukterne, indeholdende benzen, på huden. Det blev herfor lagt til grund overfor Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings, at klientens påvirkning af produkterne var massiv, og herfor ikke kunne betegnes som ”begrænset”, som de i deres tidligere afgørelse havde lagt til grund, hvorfor klientens sygdom skulle erkendes som en erhvervssygdom.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring genvurderede herefter sagen ud fra de supplerende bemærkninger og ændrede afgørelsen til en anerkendelse. Af begrundelsen i den nye afgørelse fremgik det, at de ud fra de supplerende bemærkninger vurderede, at klienten i tilstrækkelig grad havde været udsat for benzen. Der var særligt lagt vægt på, at der er en øget risiko for at udsættelsen af benzen kan medføre akut leukæmi. Det blev desuden lagt til grund, at der havde været en relevant tidsmæssig sammenhæng mellem udsættelsen for benzen på arbejdet og udviklingen af kræftsygdommen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anerkendte derfor klientens kræftsygdom som en erhvervssygdom og nu skal man i gang med at vurderer og udmåle erstatning, herunder varigt mén og erhvervsevnetabserstatning.

Konklusion:

Det er særdeles vigtigt i disse sager at få oplyst sagen tilstrækkeligt, idet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anvender de faktiske oplysninger om påvirkning/eksponering samt de antal år den skadelidte har været udsat for påvirkningen i sin vurdering af, om en arbejdsbetinget lidelse skal anerkendes.

Det kræver massiv dokumentation og en grundig beskrivelse af forholdene på arbejdspladsen og det vil også være en fordel, hvis man kan få en kollega eller arbejdsgiver til at bekræfte forholdene, således at dette kan understøtte skadelidtes egen forklaring.

Det indgår ligeledes i vurderingen, om der kan være andre forudbestående eller konkurrerende årsager til udviklingen af sygdommen.

Spørgsmål om arbejdsskader kan rettes til advokat Anni Nørgaard Clausen, som er advokat i den pågældende sag. 

Kontakt

Tlf.: 86 13 06 00   ring

E-mail: info@askt.dk​   kontakt

CVR: 32283012

Adresse

Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S

Aarhuskontoret

Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1.

8000 Aarhus C​​​

Aalborgkontoret

Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal

9000 Aalborg C​

Telefontid​

Kontorets telefoner er åbne

Mandag-Torsdag 9.00-16.00,
Fredag 9.00-15.00.

Følg os på Facebook ​ fb-f-logo-white-57