-->

Sagsbehandlingstiderne i sager om personskadeerstatning​

Denne artikel er et fokus på de lange sagsbehandlingstider, som ​får stor betydning i sager, hvor den skadelidte venter på erstatning efter en ulykke, sygdom eller behandlingsskade.

Se også ​​→

Retternes sagsbehandlingstider og deres betydning for retssikkerheden er igen kommet i fokus i medierne og på Christiansborg. Diskussionen er ganske relevant, for den lange ventetid medfører en stribe af problemer, herunder i forhold til at træffe rigtige afgørelser, når parter og vidner ikke længere kan huske detaljerne, og i forhold til at afgørelserne faktisk kan gennemføres og få en betydning ude i det virkelige liv.

Dette bliver sat på spidsen, når der er tale om sager om personskadeerstatning. Hér taler vi om liv, som er blevet vendt op og ned efter en ulykke, sygdom eller anden hændelse. Skadelidte skal ikke blot forholde sig til sin hverdag, sit arbejde og sin familie i den nye tilværelse; erstatningssagen ender i mange tilfælde med at blive en integreret del af skadelidtes liv i årevis efter skaden.

Erstatningssagens dele

Forinden vi dykker ned i sagsbehandlingstiderne, er det vigtigt at holde sig for øje, at erstatningssager som følge af personskader har flere dele, hvor der kan opstå uenighed og potentielt retssager i dem alle.

De almindelige betingelser for at få erstatning er:

1.​Erstatningsansvar (= nogen skal betale erstatningen)

2.​Tab (= skaden skal have medført et økonomisk/ikke-økonomisk tab)

3.​Årsagssammenhæng (= der skal være sammenhæng mellem ulykken/sygdommen og skadelidtes tab/gener)

Typisk opstår uenigheder vedrørende erstatningsansvaret tidligt i erstatningssagen, idet skadelidte starter med at anmelde sagen til et forsikringsselskab, en skadevolder eller en myndighed. Hvis der herefter er uenighed om ansvaret, vil skadelidte være nødsaget til at anlægge en retssag herom.

Når det kommer til betingelserne om tab og årsagssammenhæng, kan konflikterne opstå længe efter skaden er sket. Dette skyldes primært, at sager om personskade­erstatning kun kan forløbe i samme takt som skadelidte bliver afklaret helbreds- og arbejdsmæssigt.

Erstatningsposterne og hvornår de udmåles:

I dansk ret dækkes foruden tort- og forsørgertabserstatning følgende poster:

a.​Svie og smerte (= dækning af midlertidig ikke-økonomisk skade)

b.​Varigt mén (= dækning af varig ikke-økonomisk skade)

c.​Tabt arbejdsfortjeneste / midlertidigt erhvervsevnetab (= dækning af midlertidig økonomisk skade)

d.​Erhvervsevnetab (= dækning af varig økonomisk skade).

Svie og smerte, der forudsætter sygemelding og behandling for skaden, og tabt arbejdsfortjeneste, der dækker et faktisk løntab, bliver ofte aktuelt inden for det første halve år efter skaden.

Varigt mén forudsætter derimod, at skadelidte er udredt helbredsmæssigt og har en stabil tilstand, hvor lægerne ikke forventer bedring. I praksis er udgangspunktet, at man kan vurdere det varige mén 1 år efter skaden, idet der ved voldsomme skader nogle gange udbetales aconto varigt mén, mens der ved psykiske gener normalt går mere end 1 år før tilstanden er stabil.

Erhvervsevnetab er den post, der typisk tager længst om at blive afklaret. Det skyldes, at de fleste, der får et erhvervsevnetab, skal igennem et årelangt forløb hos kommunen med dagpenge, jobafklaring og senere fleksjob / førtidspension. Først når skadelidte er afklaret arbejdsmæssigt, kan der udmåles en erstatning for tab af erhvervsevne. Dette kan typisk tage 3-5 år efter skaden.

Ovenstående er vel og mærke vurderingstidspunkterne og tager ikke højde for, hvis der opstår tvister undervejs.

Udenretlige tvister

Det er vigtigt at nævne, at det ikke er alle sager om personskadeerstatning, der opstår tvister i. Imidlertid udgør tvist-sagerne langt størstedelen af de sager, som vi erstatningsadvokater får forbi vores bord.

Tvister kan opstå ved enhver del af erstatningssagen og ved enhver af de nævnte erstatningsposter. Normalt starter tvisten med en uenighed mellem skadelidte og det forsikringsselskab, den skadevolder eller den myndighed, der behandler sagen. Hvad der kan gøres, afhænger dog af sagstypen.

Sager om erstatningsansvar

Erstatningsansvarssager dækker både over private ansvarssager, herunder produkt­ansvar, grundejeransvar mv., og motoransvarssager.

Mens tvister om selve ansvaret ofte indbringes direkte for retten, er der andre muligheder at afsøge først for tvister om årsagssammenhæng og selve udmålingen af erstatning.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring [tidligere Arbejdsskadestyrelsen] behandler en lang række arbejdsskader fra start til slut, men de har også fået status som eksperter i at vurdere varigt mén og erhvervsevnetab. Det betyder, at man ved uenighed i private erstatnings­sager kan indhente en vejledende udtalelse om disse to poster fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som undertiden også kan tage stilling til årsagssammenhæng. Den normale sagsbehandlingstid for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings behandling af varigt mén er 1 år og erhvervsevnetab er 2-2,5 år.

Arbejdsskadesager

Når der sker en arbejdsskade, bliver sagen typisk behandlet enten ved et arbejds­skade­forsikringsselskab eller ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Sagsbehandlingstiderne ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afhænger af skadelidtes udredning helbreds- og arbejdsmæssigt men kan overordnet fastsættes til 1 år vedrørende varigt mén og 2-2,5 år vedrørende erhvervsevnetab fra det tidspunkt, hvor skadelidtes tilstand er stationær.

Hvis skadelidte ikke er enig i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, er det muligt at anke den til Ankestyrelsen, hvilket typisk medfører yderligere 1 års sags­behandlingstid.

Patientskadesager

Hvis en patient pådrager sig en skade i forbindelse med en behandling / brug af et lægemiddel på et hospital eller ved en læge, kan man anmelde sin skade til Patient­erstatningen. Der kommer typisk en afgørelse med anerkendelse mellem 6 måneder til 1 år efter skaden.

Hvis skadelidte ikke er enig i enten anerkendelsesafgørelsen eller en af Patienter­statningens afgørelser om udmåling af erstatning, er det muligt at anke afgørelsen til Ankenævnet for Patienterstatningen, som typisk kan træffe en afgørelse inden for 1 år efter anken.

Private forsikringssager

Ved private forsikringssager, hvor der opstår tvister mellem skadelidte og dennes eget forsikringsselskab (læs: ulykkesforsikring, erhvervsudygtighedsforsikring mv.), er der flere udenretlige løsningsmuligheder.

Hvis tvisten vedrører årsagssammenhæng eller udmåling af varigt mén eller erhvervsevnetab, kan sagen indbringes for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for en vejledende udtalelse på ca. 1-2,5 år, jævnfør ovenfor.

Alternativt er det muligt at indbringe sagen for Ankenævnet for Forsikring, hvilket man typisk gør, hvis der er tvist mellem skadelidte og forsikringsselskabet om, hvorvidt en skade / gener er dækket af forsikringens betingelser. Ankenævnets sagsbehandling tager typisk 1-1,5 år efter klagen.

Voldsoffersager

Hvis man har været udsat for et overgreb i strid med straffeloven, har man mulighed for at søge om erstatning ved Erstatningsnævnet, som ligger under Civilstyrelsen. Normalt søges der først om erstatning, når en evt. straffesag er afsluttet, hvilket typisk kan være op til 1 år efter skaden.

Når der herefter søges om erstatning, kan der for hver henvendelse til nævnet påregnes 6 måneder – 1 år før der kommer et evt. svar. Dette gælder selvsagt ikke, hvis sagen indbringes for f.eks. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til vurdering, hvilket vil forlænge sagsbehandlingen som nævnt ovenfor.

Retssager

Nu er vi kommet til det punkt, hvor det ikke har været muligt at løse sagen udenretligt og vi derfor er nødsaget til at køre den igennem domstolene. På dette tidspunkt er det typisk gået mellem 6 måneder og 5 år efter skaden alt efter, hvilken tvist sagen handler om.

Retssager om erstatningsansvar er typisk bevissager, som ikke kræver særlige retsskridt under forberedelsen. Derfor kan disse sager typisk overstås på ca. 1-1,5 år efter sagsanlægget og alt efter, hvilken retskreds sagen prøves i (da retterne i de større byer har væsentlig længere ventetid på et retsmøde end de mindre byers retter).

Retssager, der derimod handler om tabet og/eller årsagssammenhæng, samt patientskadesager kræver normalt en vurdering ved Retslægerådet for at kunne blive prøvet ved retten.

Retslægerådet er eksperter i vurdering af årsagssammenhæng og trækker på et større netværk af lægekonsulenter blandt landets overlæger. Idet rådet således afhænger af besvarelser fra fungerende overlæger mv., kan sagsbehandlingstiderne blive ret lange. Normalt vil der først foreligge en udtalelse inklusiv eventuelle supplerende spørgsmål 1-2 år efter indbringelsen for Retslægerådet.

Når der foreligger en udtalelse fra Retslægerådet, er det også ofte nødvendigt at indbringe sagen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til vurdering af de eventuelle erstatningsposter, som Retslægerådet har fundet årsagssammenhæng til. Dette forøger sagsbehandlingstiden med yderligere 1-2,5 år fra indbringelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det er først, når alle udtalelserne foreligger, at retsmødet kan foregå. Normalt forsøger retterne at beramme et retsmøde, der passer med udtalelsens færdiggørelse. Men der opstår desværre ofte forsinkelser, som nødvendiggør at retsmødet flyttes til 6 måneder til 1 år efter udtalelsen.

Når retsmødet så endelig står for døren, har erstatningssagen typisk været under behandling i 1 år – 4 år ved retten, og herudover yderligere 1 år – 4 år udenretligt. Det er derfor ikke usædvanligt, at skadelidte står i retten 5-8 år efter skaden skete og på det tidspunkt er de fleste af forandringerne i skadelidtes liv, som erstatningen kunne have været en god støtte til, allerede for længst foregået.

Der er som nævnt fokus på domstolenes sagsbehandlingstid hos politikerne, og forhåbentlig lykkes det at bringe ventetiderne ned.

Har du spørgsmål til en aktuel sag, kan disse rettes til advokat Anni Nørgaard Clausen, anc@askt.dk, eller Nanna Nielsen, nn@askt.dk. Vi kan også kontaktes telefonisk på 86 13 06 00.

Få svar fra en specialist 

Udfyld formularen så vender vi tilbage hurtigst muligt. ​Du kan også ringe til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Rykontoret

Parallelvej 9A,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.