På forhånd tak.
Mvh Stine og Mads
Svar:
Kære Stine og Mads
Jeg anbefaler, at der gennemføres syn og skøn med henblik på at dokumentere fejlene og manglerne ved tilbygningen og udestuen. Når fejlene og manglerne er konstateret, skal det tillige dokumenteres, hvad der er årsagen til fejlene og manglerne, og hvorledes disse afhjælpes fagmæssigt korrekt. Derudover skal skønsmanden vurdere omkostningerne ved arbejdet.
I den forbindelse skal der udfærdiges et skønstema og spørgsmål til skønsmanden, og jeg tilråder, at I får juridisk assistance hertil.
Spørgsmålene skal udformes, så de ligger inden for skønsmandens faglige kompetence og rammerne af syn- og skønstemaet. Der må f.eks. ikke stilles ledende spørgsmål, som på utilbørlig måde forsøger at lede skønsmandens svar i en bestemt retning, eller som er overflødige. Når spørgsmålene er udformet, sendes de til tømrerens advokat, idet denne også skal have mulighed for at stille spørgsmål til skønsmanden.
Det er væsentligt, at der vælges en egnet skønsmand, og at denne har såvel den relevante uddannelse, erhvervserfaring som erfaring med gennemførelse af syn og skøn. Jeg foreslår, at Voldgiftsnævnet, Byggeri og Anlæg anmodes om at foreslå en egnet skønsmand.
Når der er foreslået en skønsmand, skriver jeres advokat til skønsmanden og anmoder om, at han afgiver et overslag over de forventede omkostninger ved skønsforretningen og evt. omkostninger i tilknytning hertil samt oplysning om, hvornår skønserklæringen kan forventes at foreligge.
Såfremt parterne ikke har indsigelser til skønsmandens honoraroverslag eller tidsestimat, kan skønsmanden udmeldes, og der fastsættes en frist for, hvornår skønserklæringen skal være færdig.
Skønsmanden indkalder jer og jeres advokat samt tømreren og hans advokat til skønsforretning på ejendommen. Skønsforretningen indledes sædvanligvis med, at skønsmanden gennemgår samtlige spørgsmål og sikrer sig, at der er enighed om skønstemaet og spørgsmålenes formulering. Derefter foretager I en fælles besigtigelse af de påståede fejl og mangler ved jeres tilbygning og udestue, og i den forbindelse har I lejlighed til at påvise fejlene og manglerne.
I får ikke svar på stedet, idet skønsmanden ikke må udtale sig om fejlene og manglerne i forbindelse med skønsforretningen.
Efter skønsforretningen udfærdiger han en skriftlig skønserklæring med hans besvarelse af spørgsmålene. Erklæringen sender han til jeres og tømrerens advokat, og I har herefter lejlighed til at drøfte skønserklæringen med jeres advokat og herunder drøfte, om skønserklæringen giver jer medhold i, at der er fejl og mangler ved tømrerens arbejde.
Såfremt I ikke har fået svar på jeres spørgsmål, eller at skønsmandens svar giver anledning til yderligere spørgsmål, kan I stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.
Skønserklæringen og skønsmandens besvarelse af supplerende spørgsmål danner grundlaget for jeres krav overfor tømreren, og skønserklæringen og de supplerende svar kan bruges som dokumentation for jeres krav i en evt. retssag.
I skal betale for omkostningerne ved syn og skøn for så vidt angår jeres spørgsmål, og tømreren skal betale for skønsmandens besvarelse af hans spørgsmål. Omkostningerne ved syn og skøn vil almindeligvis være dækket af jeres retshjælpsforsikring. Retshjælpsdækningen er betinget af, at I har søgt bistand hos en advokat, der harpåtaget sig sagen, og at advokaten på jeres vegne har søgt om retshjælpsdækning.
Forsikringsselskabets tilsagn om retshjælpsdækning betyder, at retshjælpen dækker omkostningerne ved syn og skøn, evt. retsafgifter, sagsomkostninger og salær til jeres advokat. Retshjælpsdækningen er dog begrænset af et maksimumbeløb, der sædvanligvis er mellem kr. 175.000 – 225.000. Forsikringen har en selvrisiko, som er på 10 % af de samlede omkostninger eller minimum kr. 2.500.
Jeg ønsker jer held og lykke med sagen.
Med venlig hilsen
Anders
Skrevet af Anders Stig Vestergaard i 2023
Ovennævnte er tidligere bragt i Bo Bedre i en forkortet udgave