I en verden med COVID19, populært kaldet Corona-virus, har de klare anbefalinger fra myndighederne været, at man skal arbejde hjemmefra så vidt muligt. Men dette kan ikke lade sig gøre for alle. Tværtimod er vores samfund afhængigt af, at bestemte personalegrupper, herunder særligt inden for sundhedssektoren, netop arbejder i miljøer, hvor der er stor risiko for smitte med denne sygdom. Men hvordan skal man så forholde sig, hvis man bliver smittet med COVID19 som følge af sit arbejde?
Først og fremmest er svaret: Gå hjem! Hvis du oplever symptomer på COVID19 skal du betragte dig som syg og blive hjemme, så du ikke smitter andre.
COVID19 som arbejdsskade
COVID19 er det, der kaldes en viral sygdom. Dette betyder, at den smitter fra menneske til menneske via sekret, det vil sige spyt, sved, blod mv. Sygdommen viser sig ved en række symptomer, herunder ondt i halsen, sygdomsfølelse, muskelsmerter, tør hoste og feber mv.
Hvis du har mistanke om smitte med COVID19, skal du ringe til din læge med henblik på at få vurderet, om du skal testes. Langt de fleste oplever kun milde symptomer som følge af smitte med COVID19, men det kan undertiden være nødvendigt med indlæggelse, hvis man oplever sværere symptomer på sygdommen.
Når COVID19 skal vurderes som en arbejdsskade, sker dette efter Arbejdsskadesikringsloven. Her kan en arbejdsskade anerkendes som enten en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, jævnfør lovens §§ 5-7. I praksis vil COVID19 i langt de fleste tilfælde blive bedømt som en erhvervssygdom, idet der ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan få 2-12 dage fra smitte og til, at man udviser de første symptomer. Det vil i praksis også være næsten umuligt at fortælle præcis, hvor og hvornår man er blevet smittet.
Kriterierne for at få COVID19 anerkendt som arbejdsskade
For at et sygdomsforløb med COVID19 anerkendt som en arbejdsskade med ret til erstatning kræves det, at det kan bevises, at du rent faktisk er blevet syg med COVID19 som følge af dit arbejde.
Kriterierne for anerkendelse er følgende:
- Sygdommen skal kunne konstateres
- Det skal sandsynliggøres, at du er blevet smittet på arbejdet
- Der skal være årsagssammenhæng mellem smitten og din udvikling af sygdom
Det er som udgangspunkt dig selv, arbejdstageren, der skal bevise, at du er blevet syg med COVID19 som følge af dit arbejde. Men Arbejdsskademyndighederne har også pligt til at få sagen oplyst, og de foretager en samlet vurdering af, om kriterierne for anerkendelse er opfyldt.
Hvordan kan jeg bevise, at jeg har COVID19?
Den første betingelse for anerkendelse er, at det skal kunne dokumenteres eller sandsynliggøres, at du enten er eller har været syg med diagnosen COVID19.
Dokumentation for sygdommen kan være, at du bliver testet positiv for COVID19 ved podning, eller, at du efter sygdommen får taget en blodprøve, som viser antistoffer for COVID19.
Hvad hvis jeg ikke er blevet testet eller min test er negativ?
Det er ikke tilstrækkeligt, at du kun har mistanke om, at du er eller har været syg. Ved svære symptomer er COVID19 så karakteristisk, at din læge ofte vil kunne give diagnosen selv uden en test, men ved milde symptomer er sygdommen svær at adskille fra andre vira, herunder forkølelse. Arbejdsskademyndighederne vil dog vurdere skønsmæssigt, om det er sandsynligt, at din sygdom skyldes COVID19.
Hvornår er det sandsynliggjort, at smitten er sket på mit arbejde?
Selvom vi forsøger at blive hjemme og isolere os efter myndighedernes anbefalinger, kan dette næsten aldrig lade sig gøre. På et tidspunkt er det nødvendigt at gå udenfor og f.eks. handle ind. Sygdommen vil alene kunne anerkendes, hvis det kan sandsynliggøres, at du er blevet smittet på dit arbejde og ikke i forbindelse med private ærinder.
Arbejdsskademyndighederne foretager en samlet vurdering af denne sandsynlighed, hvor de lægger vægt på følgende momenter:
- Karakteren af dit arbejde.
- Din og eventuelle andres forklaring om din kontakt med smittede eller potentielt smittede personer.
- Betydningen af de adfærdsmæssige tiltag, der er taget på din arbejdsplads, samt muligheden for brug af værnemidler.
- Din arbejdsgivers udsagn om påvirkningen (smitterisikoen på arbejdet).
Karakteren af dit arbejde: For nogle persongrupper indebærer arbejdet en stærk formodning for, at netop denne type personale er udsat for massiv smittefare på deres arbejde. Dette vil typisk være personale inden for sundheds- og socialsektoren, som har nær kontakt til patienter og personer, der drages omsorg for. Denne type jobs vil i sig selv sandsynliggøre smitte, medmindre nogle af de andre forhold taler direkte imod dette.
For andre medarbejdere med personlig kontakt til en stor mængde mennesker, herunder pædagoger, kassemedarbejdere mv. er arbejdet ikke i sig selv nok til at sandsynliggøre smitte, men vurderingen afhænger også af de øvrige 3 momenter.
For medarbejdere, der har hjemmearbejde, taler dette stærkt imod smitte som følge af arbejdet.
Kontakt med smittede/potentielt smittede: Smitten med COVID19 kan spredes enten direkte fra menneske til menneske via spyt, sved mv. eller indirekte ved kontakt med inficerede genstande.
Du skal kunne sandsynliggøre, at der har været en konkret risiko for smitte. Beviset kan føres blandt andet ved din egen eller kollegers forklaring.
Værnemidler og adfærdsmæssige tiltag er iværksat af myndighederne med henblik på at mindske risikoen for smitte. Hvis det ikke har været muligt at overholde adfærdsreglerne, f.eks. 2 meters afstand, eller anvende værnemidler, vil dette tale for, at du har været udsat for en smitterisiko.
Hvornår er der årsagssammenhæng mellem smitten på arbejdet og min sygdom?
Den sidste betingelse for, at din sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, er, at der er årsagssammenhæng mellem påvirkningen (smitten) fra dit arbejde og din udvikling af sygdommen COVID19.
Da COVID19 som nævnt er en viral infektionssygdom, falder den under Erhvervssygdomsfortegnelsen (punkt H.2). Dette betyder, at årsagssammenhængen skal bedømmes efter Arbejdsskadesikringslovens § 8. Efter denne bestemmelse gælder der en formodningsregel om, at hvis du har dokumenteret, at 1) du er blevet udsat for smitterisiko på dit arbejde, og 2) du er syg med diagnosen COVID19, så kan din sygdom anerkendes som arbejdsskade, medmindre myndighederne kan bevise, at du med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) er blevet smittet udenfor arbejdet, f.eks. fordi dine symptomer er kommet lige efter, at du privat har været i kontakt med smittede personer.
BONUS: Hvad hvis jeg rent faktisk kan bevise præcis, hvornår jeg blev smittet?
Hvis du har været en bestemt hændelse, som med sikkerhed har medført smitten med COVID19, og du efterfølgende er blevet syg inden for 5 dage, kan sagen eventuelt bedømmes som en arbejdsulykke.
Arbejdsskademyndighederne undersøger i alle sager, om sygdommen skal bedømmes som en ulykke eller en erhvervssygdom. I forhold til de nærmere betingelser for anerkendelse af sagen som en ulykke, henvises der til Arbejdstilsynets udsendte vejledning: VEJ nr 9210 af 21/04/2020, afsnit 4, idet disse betingelser kun vil være aktuelle i få sager.
Anmeldelse af COVID19 som arbejdsskade
Når du bliver sygemeldt som følge af COVID19 har din læge/tandlæge og din arbejdsgiver en pligt til at anmelde sagen som arbejdsskade.
Hvis din sag ikke er blevet anmeldt af din læge/tandlæge eller din arbejdsgiver, så kan du selv anmelde arbejdsskaden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via deres hjemmeside: www.aes.dk. For arbejdsulykker vil anmeldelsen ske digitalt, men for erhvervssygdomme sker anmeldelsen via udfyldning af en blanket. Du kan anmelde arbejdsskaden op til 1 år fra skadens indtræden, jf. Arbejdsskadesikringslovens § 36.
Da COVID19 falder under Erhvervssygdomsfortegnelsen vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selv kunne afgøre, om din sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade.
Hvad kan jeg få i erstatning, hvis min sygdom anerkendes?
Når din sag er anerkendt som en arbejdsskade, vil Arbejdsskademyndighederne gå videre med sagen og bedømme, om du har ret til erstatning efter Arbejdsskadesikringslovens § 11.
Ved arbejdsskader vil det være muligt for at få dækning til umiddelbare udgifter til helbredsmæssig behandling, medicin og hjælpemidler mv. Hvis du får varige følger, herunder privat ikke-økonomisk skade (varigt mén) eller økonomisk tab som følge af varigt nedsat evne til at udføre dit arbejde (erhvervsevnetab, vil dette også kunne erstattes. Hvis det er din forsørger, der er ramt af COVID19 og går bort som følge af sygdommen, er det også muligt at få erstatning til de efterladte.
I forhold til udbetalingerne efter Arbejdsskadesikringsloven vil det kun være følgerne efter selve arbejdsskaden/COVID19, som vil blive erstattet. Der gælder her en formodningsregel i lovens § 12 om, at hvis en arbejdsskade er anerkendt, så kan tabet/følgerne erstattes, medmindre tabet med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold.
Arbejdsskademyndighederne vil her vurdere, om dit tab skyldes alene COVID19, eller om du har andre forudbestående eller konkurrerende sygdomme, f.eks. en svær lungesygdom, som er skyld i dit tab. Skyldes dit tab ikke alene COVID19, kan din erstatning nedsættes eller bortfalde.
Du er meget velkommen til at rette henvendelse til advokat Anni Nørgaard Clausen med spørgsmål på det forsikrings- og erstatningsretlige område, herunder til konkrete sager. Hun kan kontaktes på mail: anc@askt.dk eller tlf.nr. 86 13 06 00.