tlf-hvid 86 13 06 00

Statsforvaltningen lukker og slukker

Der var ikke tale om en aprilsnar, da Statsforvaltningen.dk d. 1. april ikke længere kunne tilgås. Pr. 1. april 2019 er den nye Lov om Familieretshuset trådt i kraft, hvilket blandt andet indebærer, at Statsforvaltningen må lukke og slukke, for at give plads til det nye Familieretshus.

Se også →

Det nye familieretlige system har særlig fokus på barnets tarv. Barnets bedste har også før 1. april 2019 været afgørende i nyere børneretlige lovgivning, men den danske lov blev bl.a. af EU kritiseret for ikke at tydeliggøre, hvornår der skulle lægges vægt på hensynet til forældrene, og hvornår der skulle lægges vægt på hensynet til barnet.

Idéen om, at barnet og forældrene ikke altid har sammenfattende interesser blev introduceret allerede af børnekommission tilbage i 1981. Siden da er den politiske og juridiske diskussion fortsat, og den nye lov udtrykker på mange måder en fundamentalt værdimæssig ændring af fokus fra forældrenes ret til barnets ret.

Dette fokus har man forsøgt at fremme ved faktiske tiltag men også i lovens formålsbestemmelse, der i den tidligere lov handlede om, at barnet har ret til to forældre. Den nye lov har til formål at tage hensyn til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse.

Her er de fem væsentligste ændringer helt konkret:

1. Statsforvaltningen nedlægges og Familieretshuset åbner

Statsforvaltning bliver erstattet af ni nye Familieretshuse, der har til formål at give familien, og i særdeleshed børnene, et mere enstrenget og fokuseret forløb. Navneskiftet skal symbolisere et skift fra en statslig systemtankegang til fokus på de borgere, der kommer der, nemlig familierne. Uanset at tankerne med navnet ”hus” ledes hen mod et sted, hvor man kan bo, er der ikke tale om et opholdssted eller anbringelsessted, men derimod en administrativ enhed. Familieretshusene får en højere grad af tværfaglighed end tidligere: familieretshusene bliver nemlig ikke kun besat af jurister, men også konfliktmæglere, børnefaglige personer og socialrådgivere fra kommunen.

2. Opdeling af sager efter konfliktniveau

Alle sager starter i Familieretshuset, men bliver herefter fordelt efter konfliktniveau. Man har valgt en pædagogisk rød/gul/grøn inddeling, der skal udtrykke, hvor højt et konfliktniveau familien befinder sig i. De grønne og gule sager forbliver i Familieretshuset, hvor man forsøger at få forældrene til enighed gennem konfliktmægling, mens en særlig børneenhed har fokus på barnet. Såfremt konfliktniveauet er meget højt bliver sagen ”fast-tracked” over i Familieretten, som er en nyoprettet underafdeling af byretten. Tanken er, at komplekse sager ikke skal fastholdes i et forsøg på mægling, da problemerne ofte ikke kan løses herved. Der vil være tale om et højt konfliktniveau mellem forældrene kombineret med f.eks. vold, misbrug, psykisk sygdom eller social udsathed.

3. Barnet skal inddrages

I Familieretshuset findes en børneenhed, som tager hånd om barnet og sørger for, at barnet altid har en fast kontaktperson at snakke med eller spørge til råds, hvis barnet er ked af det eller har spørgsmål. I enheden er der også børnesagkyndige, der sørger for, at børnenes stemme bliver hørt.

4. Ligeværdigt forældreskab

En af betingelserne for at forældrene kan blive skilt er, at de har taget stilling til, hvor barnet skal have bopæl. Da det blandt andet er bopælsforælderen, der kan bestemme, hvor i landet barnet skal bo, har mange forældre svært ved at nå til enighed herom. I den nye lov gives der mulighed for at have delt bopæl. Barnet kan stadig kun have én folkeregisteradresse, men de beslutningskompetencer, der følger med status som bopælsforælderen, kan nu deles.

Løsningen kan umiddelbart lyde god, men i praksis kan den vise sig at være uhensigtsmæssig, og forældrene bør derfor rådfør sig med en advokat, inden der indgås en sådan aftale.

5. Reflektionsperiode

Af hensyn til børnene indføres en reflektionsperiode på tre måneder for forældre, der søger om direkte skilsmisse, dvs. uden foregående separation. Erfaring viser, at den indledende periode er den mest konfliktfyldte for forældrene indbyrdes, og man ønsker derfor at udskyde skilsmissen, indtil forældrene har haft mulighed for eftertænksomhed. I perioden tilbydes forældrene og barnet rådgivning, hvor forældrene kan få viden om bruddets betydning for barnet. Samtidig skal forældrene gennemføre et digitalt forløb, som ligeledes skal give viden om barnets reaktion i brudsituationen, så forældrene bedst muligt kan støtte det.

Denne fremgangsmåde kan få utilsigtede konsekvenser, og forældre med børn under 18 år bør derfor søge advokatrådgivning, hvis de overvejer direkte skilsmisse.

Har du spørgsmål til den nye lovs betydning eller i øvrigt har spørgsmål til separation, skilsmisse og/eller en børnesag, er du velkommen at kontakte advokat Amalie Baden, advokat Anette Fløe, advokat Helle Birgitte Jensen eller advokat Hanne Fabricius-Haunstrup.

Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk.