-->

Tilbagebetaling af overpris for andelslejligheden ​

Se også ​​→

Spørgsmål:

​Kære Bo Bedre. 

Vi har modtaget et brev fra købers advokat, der kræver, at vi skal betale kr. 165.000 tilbage til køber, fordi han har betalt en overpris for andelslejligheden. Han påstår, at andelsværdien var fastsat for højt, og det skyldes, at vurderingen af ejendommen var forkert. Der er lavet en ny vurdering, og den er lavere end den gamle vurdering. Andelsværdien skulle have været fastsat lavere, dengang vi solgte andelslejligheden. Han påstår, at køber kan kræve overprisen betalt tilbage jf. Andelsboligforeningsloven.

Vi var i god tro og vidste ikke at vurderingen var forkert, da vi solgte lejligheden. Vi bestemte ikke salgsprisen. Det gjorde andelsboligforeningen. Ejendommens værdi var fastsat ved en vurdering, og andelsboligforeningen bestemte andelens salgspris på grundlag af vurderingen, så vi kan ikke se, hvorfor vi skal betale noget tilbage til køber. Endvidere kan vi ikke betale, for vi brugte pengene til at købe et hus. Er det ikke andelsboligforeningen, som køber skal henvende sig til ? 

Mvh 

Karina og Henrik 

​Har du spørgsmål?

​Hvis du ligger inde med spørgsmål, som kræver juridisk ekspertise, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Stig Vestergaard på e-mail: av@askt.dk, via kontaktformularen til højre eller ved at ringe på direkte tlf.nr. 86 18 68 41 eller mbtlf. 23243039

Svar: 

​Kære Karina og Henrik

Jeg kan oplyse, at køber kan rette kravet mod jer og kan kræve prisen nedsat og evt. overpris tilbagebetalt, hvis der er betalt overpris for andelslejligheden jf. Andelsboligforeningsloven.

Prisen på jeres andelslejlighed måtte ved salget ikke overstige, hvad værdien af andelen i foreningens formue, forbedringer i lejligheden og dens vedligeholdelsesstand med rimelighed kan betinge.

Det er således afgørende, om prisen oversteg den lovlige maksimalpris. Hvis køberen betalte en højere pris, end den lovlige maksimalpris, kan køberen kræve overprisen tilbagebetalt jf. Andelsboligforeningsloven.

Køber kan rette kravet om tilbagebetaling overfor jer, selvom I har været i god tro. Det er ikke Andelsboligforeningen, der er ansvarlig. Det kan derimod være relevant at rette kravet mod vurderingsmanden. Efter det oplyste skyldes overprisen, at vurderingsmanden lavede væsentlige og afgørende fejl i forbindelse med vurderingen af ejendommen. Endvidere bør der gennemføres syn og skøn med henblik på at fremskaffe en uvildig vurdering af ejendommen i henhold til Andelsboligforeningsloven på købstidspunktet. 

MVH 

Anders

Skrevet af Anders Stig Vestergaard 2021 

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Rykontoret

Parallelvej 9A,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.