-->

Mangler ved tilbygning​

Spørgsmål:

Kære Bo Bedre

Vi fik lavet en større tilbygning og fik samtidig renoveret huset. For at det skulle være rigtig godt engagerede vi en lokal håndværksmester, som vi havde hørt leverede solidt arbejde.

Det viste sig ikke at være rigtigt i vores tilfælde. Vi fandt straks mange fejl og mangler, og efter at have rykket ham flere gange kom han så og lavede nogle af dem.

Der mangler stadig at blive noget og udbedret mange fejl, i alt 158 punkter, og vi er godt trætte af han lover at komme og lave det, men at han ikke holder, hvad han lover. Hvad kan vi gøre?

Mette og Gert.

Har du spørgsmål?

Hvis du ligger inde med spørgsmål, som kræver juridisk ekspertise, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Stig Vestergaard på e-mail: av@askt.dk, via kontaktformularen til højre eller ved at ringe direkte tlf.nr. 86 18 68 41 eller mbtlf. 23243039

Svar:

Kære Mette og Gert

Håndværkeren har en lovbestemt afhjælpningsret, og det betyder, at han i vid udstrækning har en ret til at udbedre fejl og mangler. Jeg vil således vurdere, at I ikke er berettiget til at hyre en anden håndværker og få ham til at lave det færdigt på håndværksmesterens regning. Jeg vil anbefale, at I skriver til håndværksmesteren og gennemgår hele forløbet med afhjælpning af nogle af manglerne og udførligt beskriver alle de resterende mangler.

Derudover skal I sætte en tidsfrist for, hvornår han skal have afsluttet arbejdet. Det skal være en rimelig tidsfrist. Denne vil naturligvis være afhængig af omfanget af manglerne, og hvor lang tid det vil tage at udbedre dem.

Men en tidsfrist på 1 til 2 måneder vil sædvanligvis være en rimelig tidsfrist. I skal også gøre ham bekendt med, at hvis han ikke afhjælper manglerne inden den angivne tidsfrist, vil I betragte det som om, at han ikke kan eller vil afhjælpe manglerne inden rimelig tid, og I vil køre en sag på det.

Endelig skal I sende skrivelsen, så I kan dokumentere, at han har modtaget skrivelsen.

Hvis håndværksmesteren ikke har afhjulpet manglerne indenfor tidsfristen, vil jeg anbefale jer at overgive sagen til en advokat.

Skrevet af: Advokat Anders Stig Vestergaard marts 2014.​

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Rykontoret

Parallelvej 9A,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.