Det er min vurdering, at det er en væsentlig og ansvarspådragende mangel, hvis taget ikke er udført fagmæssigt korrekt, og hældningsgraden er i strid med bygningsreglementet. Manglende oplysning herom i tilstandsrapporten vil kunne være erstatningspådragende for den bygningssagkyndige.
Jeg bemærker, at restlevetiden for taget er et fagligt skøn, og at det kan være svært at dokumentere, at den bygningssagkyndiges skøn er forkert.
Hvis nævnet ikke giver jer medhold i klagen, kan afgørelsen ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men den kan indbringes for domstolene. I givet fald anbefaler jeg at søge juridisk bistand for at få en vurdering af en evt. retssag og jeres muligheder.
Jeg anbefaler jer at anmelde manglerne til jeres ejerskifteforsikring. Som udgangspunkt dækker en ejerskifteforsikring skjulte fejl og mangler, som var tilstede på det tidspunkt, hvor I overtog huset, og som ikke er nævnt i tilstandsrapporten eller er klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten.
MVH Anders.
Skrevet af Anders Stig Vestergaard i 2019