Højesteret har ved kendelse fortolket processuelle regler i en sag, hvis tvist vedrører hvorvidt to islandske domme kunne være eksigible i Danmark.
Sagen startede ved, at A optog to studielån fra fonden B i Island, som ikke blev tilbagebetalt i overensstemmelse med låneaftalen. B anlagde sag ved Tingsretten i Reykjavik, der fastslog at B havde et betalingskrav mod A.
Da A bor i Danmark, har sagens tvist været, om de islandske domme er eksigible i Danmark, samt om hvilke processuelle regler finder anvendelse i forbindelse hermed.
Hvad er Eksigibilitet?
Eksigibilitet skal forstås som fuldbyrdelsen af et retskrav, altså at en doms resultat udføres i realiteten. Når en dom er eksigibel betyder det, at dens indhold kan gennemføres, F.eks. ved opkrævning eller tvangsfuldbyrdelse ved fogedretten.
Domme fra danske domstole er eksigible i Danmark, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1.
I denne sag er der tale om en udenlandsk dom, der stammer fra Island. Islandske dommes eksigibilitet reguleres af Lugano-konventionen.
Lugano-Konventionen
Lugano-konventionen har til formål at forstærke samarbejdet mellem den Europæiske Unionen og Norge, Schweiz og Island.
Konventionen finder anvendelse på retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse (eksigibilitet) af retsafgørelser på det handelsretlige område. Også i Danmark, jf. lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser m.v. på det civil-og handelsretlige område.
Af loven om anerkendelse og fuldbyrdelse § 8 a – c fremgår det, at udenlandske retsafgørelser kan erklæres eksigible i Danmark af den danske Fogedret. Særligt ud fra § 8 c fremgår det, at en retsafgørelse, som er erklæret eksigible af fogedretten, kan gennemføres efter de regler, der gælder for danske afgørelser.
Ergo – Når man har at gøre med Islandsk, Norsk eller Schweizisk dom, der fastslår et krav, beror det på 3 forskellige regelsæt, hvordan og hvorvidt den udenlandske afgørelse kan gennemføres i Danmark. De gældende regelsæt er (1) Lugano-konventionen, (2) Lov om anerkendelse og fuldbyrdelse af visse udenlandske retsafgørelser, og (3) retsplejeloven.
Fogedrettens afgørelse
Sagen om A mod B vedrørte, at B skulle anlægge sag ved fogedretten, som skulle tage stilling til, om den islandske dom var eksigibel i Danmark.
Fogedretten traf afgørelsen på baggrund af Lov om anerkendelse og fuldbyrdelses § 8 a. Afgørelsen blev truffet ved kendelse, som forudsat af samme lovs § 8 a, stk. 3. B fik således kendelse på, at de Islandske domme kunne gennemføres i Danmark. A var uenig heri, da A mente, at hans retsstilling var betydeligt forringet af de islandske domme.
A ønskede derfor at kære fogedrettens kendelse til landsretten.
Kærereglerne
Af retsplejelovens § 389 følger det, at kendelser kan kæres til den landsret, i hvis kreds byretten ligger.
Retsplejelovens § 389 a medfører den væsentlige modifikation om, at man alene kan kære (uden procesbevillingsnævnets tilladelse), hvis kendelsen ikke afsiges af byretten under hovedforhandlingen eller den direkte forberedelse til hovedforhandlingen.
Kendelser kan således umiddelbart kun kan kæres, hvis de afsiges efter sagens hovedforhandling. Således bliver sagerne ikke udsatte pga. kære.
Kærefristen efter retsplejeloven er 2 uger, jf. RPL § 394.
I tilfælde, hvor man appellerer fogedrettens afgørelse, er kærefristen 4 uger (28 dage), jf. RPL § 586. Denne bestemmelse fremgår dog ikke af retsplejelovens kap. 37, som Lov om anerkendelse og fuldbyrdelses § 8 b henviser til.
Herudover reguleres spørgsmålet fortsat af Lov om anerkendelse og fuldbyrdelses § 8 b, da den udtrykkeligt nævner: ”med de ændringer, der følger af denne lov”. Det betyder, at Lugano-konventionens fristregler potentielt finder anvendelse.
Det fremgår af Lugano-konventions art. 43, stk. 1, at afgørelser om erklæring om eksigibilitet kan appelleres af begge parter.
Appelfristen efter Lugano-konventionen er 1 måned, jf. art. 43, stk. 5.
Opsummerende skal det anføres, at det ud fra de gældende regelsæt har været uklart, hvor lang tid A har haft til at kære afgørelsen. Det har været uklart, om A har haft 2 uger efter RPL § 394, 4 uger efter § RPL 586, eller 1 måned efter Lugano-konventionens art. 43, stk. 5.