-->

Når hverdagen bliver bevismateriale​

-Forsikringsselskabers personovervågning af private​

En tur med hunden, et indkøb i Rema eller nogle minutters havearbejde er helt almindelige hverdagshandlinger. For en skadelidt i en erstatningssag kan de dog uden vedkommendes viden blive genstand for observation og efterfølgende indgå i forsikringsselskabets vurdering af sagen.

​

Personovervågning, hvor en skadelidt bliver fulgt og eventuelt filmet, er et indgribende middel. Hvornår må et forsikringsselskab tage det i brug, hvor langt må undersøgelsen gå, og hvad kan observationerne egentlig bevise?

​

Hvornår må et forsikringsselskab iværksætte personovervågning?

​

Reglerne for forsikringsselskabernes personovervågning findes i bekendtgørelsen om undersøgelser foretaget af forsikringsselskaber. Personovervågning er fysisk overvågning af skadelidte, eventuelt suppleret med foto, video, lydoptagelser eller andre hjælpemidler.

​

Efter bekendtgørelsens § 8 kræver personovervågning en velbegrundet og dokumenteret mistanke om, at skadelidte har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af afgørende betydning for retten til løbende udbetalinger eller forsikringsdækning. Almindelig tvivl er derfor ikke nok. Mistanken skal bygge på konkrete oplysninger. Et eksempel kan være, at skadelidte har beskrevet betydelige fysiske begrænsninger, mens offentligt tilgængelige opslag viser aktiviteter, som umiddelbart er vanskelige at forene med beskrivelsen. Opslagene beviser ikke i sig selv, at oplysningerne er urigtige, men kan give anledning til at undersøge forholdet nærmere.

​

Hvor omfattende må overvågningen være?

​

Selv en velbegrundet mistanke giver ikke selskabet frie hænder. Efter bekendtgørelsens § 3 skal selskabet vælge den mindst indgribende undersøgelsesmetode, og undersøgelsen skal stå i rimeligt forhold til sagens karakter. Bekendtgørelsen fastsætter ikke et bestemt antal observationsdage eller en maksimal varighed.

​

Reglerne suppleres af brancheorganisationen Forsikring & Pensions kodeks. Heraf fremgår blandt andet, at selskabet ikke må opfordre skadelidte til ekstraordinær adfærd for at frembringe materiale, og at observationen straks skal ophøre, hvis mistanken afkræftes. Kodekset sætter også grænser for brugen af falske profiler til at få adgang til private oplysninger på sociale medier. Det er en branchehenstilling, mens straffeloven, tv-overvågningsloven og databeskyttelsesreglerne også sætter retlige grænser for undersøgelsen.

​

En velbegrundet mistanke kan altså berettige observation, men ikke ubegrænset overvågning af skadelidtes hverdag.​

​

​Et øjebliksbillede er ikke et helhedsbillede

​

At observationsmateriale er lovligt indsamlet, betyder ikke, at det dokumenterer, at skadelidtes oplysninger er urigtige. En video viser en handling på et bestemt tidspunkt, men ikke nødvendigvis skadelidtes samlede funktionsevne.

​

En skadelidt kan måske løfte en indkøbspose, gå en tur eller klippe hækken en eftermiddag uden at kunne gøre det regelmæssigt eller i længere tid. Kameraet viser aktiviteten, men ikke nødvendigvis smerterne, udmattelsen eller følgerne bagefter. Derfor må man være varsom med at lade en kort optagelse tegne et billede af hele skadelidtes hverdag.

​

Observationsmateriale kan dog have bevismæssig værdi. Ankestyrelsen fastslår i principmeddelelse 7-25 om arbejdsskader, at materialet skal vurderes konkret og sammenholdes med sagens øvrige oplysninger, herunder de lægelige oplysninger og skadelidtes egen beskrivelse. Det har blandt andet betydning, hvor omfattende observationerne er, om de viser et mønster, og om der er forhold, som ikke kan ses på optagelserne, eksempelvis smerter, medicinforbrug og følgevirkninger.

​

De konkrete sager i principmeddelelsen viser forskellen. Facebook-opslag kunne i én sag ikke sandsynliggøre et bedre funktionsniveau, blandt andet fordi skadelidte ikke kunne identificeres på billederne. I andre sager fik omfattende observationer over længere tid betydelig vægt, fordi de viste et aktivitetsniveau, der ikke stemte med de øvrige oplysninger.

​

Det afgørende er derfor, hvad materialet faktisk dokumenterer, herunder hvad der blev observeret, hvor længe observationerne stod på, og hvordan de stemmer med sagens øvrige oplysninger.

​

Kontrol og privatliv skal afvejes

Forsikringsselskaber kan have et legitimt behov for at kontrollere oplysninger, når der foreligger en konkret mistanke. Hensynet til kontrol må samtidig afvejes mod skadelidtes privatliv og risikoen for, at almindelige aktiviteter tillægges større betydning, end de kan bære.

Efter vores opfattelse bør en enkeltstående aktivitet derfor vurderes med tilbageholdenhed, navnlig når den ikke viser, om aktiviteten kan gentages, eller hvilke følger den har. En video kan være et vigtigt bevis, men den giver ikke nødvendigvis et retvisende billede af skadelidtes samlede situation.

Ønsker du advokathjælp?

Hvis du har nogen spørgsmål til ovenstående emne, herunder til konkrete tvister, er du meget velkommen til at rette henvendelse til nedenstående personer​

​​Advokat (H), Partner

Anni Nørgaard Clausen

​

T​elefon: 86 13 06 00

E-mail: anc@askt.dk

​Advokat (L)

Nanna Nielsen

​

​​Telefon: 86 13 06​ 00​

E-mail: nn@askt.dk​

​Advokatfuldmægtig

Cecilie Hedelund Andersen

​

​Telefon: 86 13 06 ​00​

E-mail: cha@askt.dk​

Få svar fra vores specialist

Udfyld formularen så vender vi tilbage hurtigst muligt. ​Du kan også ringe til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fb​ youtube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00​

​E-mail: info@askt.dk​

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00​

E-mail: info@askt.dk​

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​​

​

Rykontoret

Rugaardsvej 5, 1. sal,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk​

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.