-->

Skulle sælgerne ikke have oplyst om tidligere vandindtrængning og vandskader?

Spørgsmål: 

​Hej 

Vi købte et dejligt hus i foråret, men i sommer blev vores humør ødelagt, da kom vi hjem og fandt kloakvand i hele kælderen. Der havde været kraftigt regnvejr, og kloakken var løbet over, og vand udefra var kommet ind kælderen og havde ødelagt en masse ting, vi havde i kælderen. Vi satte affugtere op i kælderen, men vi er bekymrede for skimmelsvamp, der er opstået i kælderen – ikke mindst på grund af vores to små børn. Det har været svært at få kælderen tør igen, og vi mangler stadig reparation af skaderne på væggene og gulvene.

Vores forsikring har afvist dækning for ødelagte ting, udgifter til affugtere og reparation af skaderne med henvisning til, at der ikke var tale om et skybrud ifølge deres målinger af nedbørsmængden i området.

Vi mener, at vandet er kommet op fra kloakken og ind gennem ”revner” i fundamentet. Vi har haft en murer til at kigge på det, og det var hans vurdering.

Vores nabo oplyste, at det ikke var første gang, at de tidligere ejere var udsat for vandindtrængning og kloakvand i kælderen. Det er sket flere gange.

Vi mener, at sælgerne skulle have oplyst om de tidligere gange, der er sket vandindtrængning og oversvømmelse i kælderen, og vi kan ikke forstå, hvis det er uden konsekvenser for sælgerne? Kan vi få erstatning fra sælgerne? Hvad vil du råde os til? 

MVH Josefine og Christian.

Svar: 

Kære Josefine og Christian.

Som første skridt anbefaler jeg, at I skriver til sælgerne og orienterer om vandskaderne og spørger om, hvorvidt de har haft vandindtrængning og vandskader i deres ejertid.

Ud fra jeres oplysninger er vandskaderne ikke dækket af jeres forsikring, idet denne kun yder dækning for vandskader, når der har været skybrud. Da DMI ikke har målt nedbørsmængden for området til et niveau, der kan karakteriseres som skybrud, er skaderne ikke dækket.

Dernæst skal der fremskaffes yderligere dokumentation, med henblik på at opnå et bedre beslutningsgrundlag.

Som første skridt foreslår jeg at gennemføre syn og skøn med henblik på at konstatere årsagen til oversvømmelsen og fastslå om det er sket tidligere. Derudover skal syn og skøn fremkomme med forslag til, hvordan en ny oversvømmelse forhindres, og anslå omkostningerne ved reparationerne og de foranstaltningerne, der skal udføres for at forhindre en ny oversvømmelse af kælderen.

Når der foreligger svar på ovennævnte spørgsmål, er der fremskattet grundlag for at vurdere, om sælger kan gøres erstatningsansvarlig.

Købet af huset er gennemført i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom, og sælger er dermed som udgangspunkt ansvarsfri for fejl og mangler ved ejendommen.

Imidlertid kan sælger pålægges erstatningsansvar, såfremt sælger svigagtigt har fortiet tidligere vandindtrængninger og oversvømmelser af kælderen. Disse oplysninger må anses for at være væsentlige, og sælger burde have oplyst jer herom inden købet. Ved at fortie oplysningerne har sælger overtrådt sin loyale oplysningspligt.

Yderligere anbefaler jeg at få en juridisk gennemgang og vurdering af jeres sag og dermed fremskaffe et bedre beslutningsgrundlag.

 

Med venlig hilsen

Anders

Skrevet af Anders Stig Vestergaard

Ovennævnte er tidligere bragt i Bo Bedre i en forkortet udgave

Har du spørgsmål?​

Hvis du ligger inde med spørgsmål, som kræver juridisk ekspertise, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Stig Vestergaard på e-mail: av@askt.dk via kontaktformularen til højre eller ved at ringe på direkte tlf.nr. 86 18 68 41 eller mbtlf.
23 24 30 39

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Rykontoret

Parallelvej 9A,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.