-->

Skal vores forsikring ikke dække vandskaderne?​​

Spørgsmål:

Hej

Vi er meget utilfredse med, at vores forsikringsselskab afviser at dække vandskader på gulvet og loftet, og vi håber, at du kan hjælpe os.

Vi var 14 dage på Tenerifa, og da vi kom hjem, opdagede vi, at to store områder af parketgulvet i stuen var vandskadet. Der var også skjolder og misfarvninger på loftet, og isoleringen var ødelagt. Der er tilsyneladende kommet sne ind på loftet, og da sneen er smeltet, er vandet sivet gennem isoleringen og loftsbrædderne og ned på gulvet. Gulvet er parketlaminat af god kvalitet, men det er ødelagt og skal skiftes. Det er også nødvendigt at udskifte loftsbeklædningen og isoleringen, og derudover skal taget tætnes. Er det ikke korrekt, at vores forsikringsselskab skal betale vores udgifter?

Mvh. Charlotte og Finn

Har du spørgsmål?

Hvis du ligger inde med spørgsmål, som kræver juridisk ekspertise, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Stig Vestergaard på e-mail: av@askt.dk, via kontaktformularen til højre eller ved at ringe på tlf. 86 13 06 00

Svar:

​Kære Charlotte og Finn.

​Tak for jeres mail.

På grundlag af jeres oplysninger kan jeg desværre ikke svare på, hvorvidt jeres forsikringsselskab er forpligtet til at dække skaderne, idet jeg ikke har haft mulighed for at gennemgå jeres forsikringsbetingelser. Hvis fygesne er årsag til vandskaderne, kan den komme ind på loftet på forskellige måder, og til at starte med skal det klarlægges, hvorledes fygesneen er kommet ind. Dernæst skal jeres forsikringsbetingelser gennemgås for at vurdere, om forsikringen dækker skaderne. Nogle forsikringer dækker vandskader som følge af fygesne, og andre gør ikke. Det vil fremgå af forsikringsbetingelserne, om vandskaderne er dækket. Det vil f.eks. ikke være usædvanligt, hvis det er en betingelse for dækning, at der er foretaget almindelig vedligeholdelse af taget, og at loftet jævnligt er checket for fygesne. Er der dækning, vil jeg anbefale, at I straks anmelder skaderne til jeres forsikring.

Hvis forsikringen måtte afvise skadeserstatning, har I mulighed for at klage til forsikringsankenævnet. Alternativt kan I bede en advokat om at foretage en juridisk vurdering af sagen, herunder en vurdering af om jeres forsikring er pligtig til at dække, eller om der er andre, der kan være ansvarlige for skaderne.

Det kan tænkes, at tagproducenten har givet en garanti, og jeg anbefaler derfor, at I undersøger, hvorvidt der er garanti på taget. En garanti på et tag har typisk en gyldighed på mellem 10 og 30 år. Er garantien ikke udløbet, kan kravet måske gøres gældende overfor tagproducenten.

Skaderne kan også skyldes, at taget ikke er lagt fagmæssigt korrekt. Hvis dette er tilfældet, vil tagfirmaet, der har lagt taget, som udgangspunkt være erstatningsansvarlig for skaderne og omkostningerne ved afhjælpning af manglerne ved taget.

Mvh Anders.

Skrevet af advokat Anders Stig Vestergaard 20. november 2018 ​

Få svar fra en specialist

Det koster ikke noget at spørge. 

Udfyld formularen så vender vi tilbage hurtigst muligt. ​Du kan også ringe til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Thistedkontoret

Thy Huset

Tilstedvej 73, 7700 Thisted

Parkering 4, indgang 14

Rutevejledning

Tlf.: 32 18 09 33​

E-mail: lkw@askt.dk​

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.