-->

​Mureren afhjælper ikke fejlene og manglerne - hvad gør vi?

​Spørgsmål:

Hej

Vi har brug for et godt råd. Vi købte et nyopført parcelhus på for 3 år siden. Huset var vandskuret hvidt og super flot at se på, da vi købte det. Allerede efter første vinter kunne vi se afskalninger muren, og den var også misfarvet (gullig) nogle steder. I de to børneværelser var der periodevis fugt på indersiden af væggene.

​Vi sendte et brev til mureren, hvor vi informerede ham om problemerne. Han ville se skaderne, og vi mødtes med ham og viste ham skaderne. Han syntes heller ikke, at det så godt ud, og han accepterede at reparere skaderne. Han reparerede afskalningerne og de fleste af revnerne uden beregning, men ikke de andre ting.

​Vi har senere snakket med mureren flere gange, men han har ikke været og lave det endnu. Skaderne bliver bare værre og værre, og nogle af de afskalninger og revner, som han reparerede, er begyndt at komme igen. Hvordan får vi mureren til at komme og lave fejlene og manglerne og de andre ting? Håber at du kan hjælpe os.

​Med venlig hilsen

​Pia og Jesper

Svar:

​Kære Pia og Jesper

Tak for jeres henvendelse. Efter det I har oplyst, går jeg ud fra, at det er fejl ved murerens arbejde, der har medført afskalningerne på muren og revnerne og misfarvningerne af muren. Fugten indvendig på murerne i værelserne tyder på, at der er begået fejl i forbindelse med opførelsen eller at det skyldes en konstruktionsfejl.

Det kan overvejes at lade en bygningssagkyndig besigtige værelserne og murerne med henblik på at få konstateret, hvad der er årsag eller årsager til manglerne/skaderne, hvordan disse skal afhjælpes fagmæssigt korrekt og de skønnede omkostninger ved udbedring.

Med en besigtigelsesrapport i hånden, vil der være et bedre grundlag for at beslutte, hvad der er næste skridt i sagen.

​Første skridt er at skrive til mureren og gøre ham bekendt med resultatet af den bygningssagkyndiges besigtigelse og give ham endnu en chance for at afhjælpe manglerne. Såfremt mureren afviser, at det skyldes hans arbejde, eller at han ikke vil/kan afhjælpe fejlene og manglerne inden for rimelig tid, kan I ikke tvinge mureren til at udbedre manglerne. I så fald vil det være nødvendigt at anlægge en retssag med henblik på at opnå dom for jeres krav.

Retssagen skal sigte mod at opnå betaling af et beløb og ikke på, at mureren skal afhjælpe manglerne.

​Som udgangspunkt kan der nedlægges påstand om betaling af det beløb, det koster at få en anden murer til at afhjælpe manglerne fagmæssig korrekt. Omkostningerne må indledningsvis fastsættes skønsmæssigt, og når der har været gennemført syn og skøn, og skønsmandens besvarelse vedrørende omkostningerne foreligger, skal påstanden tilrettes i overensstemmelse hermed.

Derudover kan I kræve betaling af nødvendige omkostninger i forbindelse med få kravet opfyldt f.eks. retsafgift i forbindelse med overgivelse af sagen til retten, omkostningerne til syn og skøn og salær til advokat. Retten træffer afgørelse om sagsomkostningerne i forbindelse med dommen.

​Under hensyn til at der er gået ret lang tid anbefaler jeg jer hurtigst muligt at få en advokat til at kigge på sagen Såfremt advokatens anbefaling er at anlægge en retssag m.h.p. at opnå en dom for jeres krav, er første skridt at søge retshjælp til gennemførelse af en retssag. 

Med venlig hilsen

Anders

Skrevet af Anders Stig Vestergaard

Ovennævnte er tidligere bragt i Bo Bedre i en forkortet udgave

Har du spørgsmål?​

Hvis du ligger inde med spørgsmål, som kræver juridisk ekspertise, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Stig Vestergaard på e-mail: av@askt.dk via kontaktformularen til højre eller ved at ringe på direkte tlf.nr. 86 18 68 41 eller mbtlf.
23 24 30 39

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Rykontoret

Parallelvej 9A,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.