-->

​Klage over fejl og mangler til Håndværkets Ankenævn

​Spørgsmål:

Vi har brug for rådgivning, da der er diverse fejl og mangler ved det arbejde, tømreren har lavet på vores hus. Vi bad ham lave fejlene og manglerne og snakkede og mailede med ham, fordi vi havde stor tiltro til, at han ville lave et flot stykke arbejde.

Vi blev meget skuffede, for han afviste at udbedre fejlene og manglerne og svarede, at vi bare kan klage til Håndværkets Ankenævn. Han svarer ikke længere på vores henvendelser, og vi har opgivet at få ham til at lave det. Vi ønsker at holde ham ansvarlig for fejlene og manglerne, da det kommer til at koste over kr. 100.000 at udbedre fejlene og manglerne, og vi synes, at vi har fået en urimelig behandling.

Vi har ikke kendskab til Håndværkets Ankenævn, så hvad kan du råde os til? 

Med venlig hilsen 

Therese og Johan

Svar:

Kære Therese og Johan

Jeg kan oplyse, at Håndværkets Ankenævn er et godkendt ankenævn, og næste skridt vil være at udfærdige og sende en klage med bilag til Håndværkets Ankenævn.

Der skal udfyldes et klageskema, der kan hentes på Håndværkets Ankenævns hjemmeside.

Håndværkets Ankenævn giver ikke juridisk hjælp, og I skal således selv fremstille sagen og fremlægge dokumentation for jeres klage i form af relevante bilag f.eks. tilbud, ordrebekræftelse, tegninger, fotos, mailkorrespondance og faktura(er).

Jeg påregner, at der udpeges en uvildig sagkyndig, der skal besigtige fejlene og manglerne. Den sagkyndige vil aftale et tidspunkt, hvor den sagkyndige, I og tømreren mødes på ejendommen og sammen besigtiger fejlene og manglerne. På mødet har I lejlighed til at påvise fejlene og manglerne og fortælle om hændelsesforløbet. På grundlag heraf kommer Håndværkets Ankenævn efterfølgende med en kendelse.

Såfremt kendelsen fra Håndværkets Ankenævn giver jer medhold, vil tømreren blive pålagt at udbedre fejlene og manglerne, og ankenævnet vil også fastsætte en frist indenfor hvilken, tømreren skal have afhjulpet fejlene og manglerne.

For så vidt angår omkostninger under sagens behandling i Håndværkets Ankenævn kan jeg oplyse, at retshjælpsforsikringen desværre ikke yder retshjælp hertil, og I skal derfor selv afholde omkostningerne herved.

Såfremt håndværkeren undlader at efterleve kendelsen indenfor fristen, skal håndværkeren rykkes, og derudover kan I indbringe kendelsen for Dansk Håndværk Garanti.

Formålet med Dansk Håndværk Garanti er at sikre, at kendelser afsagt af Håndværkets Ankenævn bliver opfyldt, så I ikke får et økonomisk tab som følge af fejl og mangler ved arbejde udført af jeres håndværker. Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, og dækningen kan maksimalt udgøre op til kr. 150.000.

Vær opmærksom på klagefristen, idet klagen skal være indgivet skriftligt til Dansk Håndværk Garanti inden 6 måneder efter den frist, som Håndværkets Ankenævn har givet håndværkeren til afhjælpning af fejlene og manglerne.

Alternativt kan jeg oplyse, at kendelsen fra Håndværkets Ankenævn også kan indbringes for domstolene. Det kan være med henblik på at få rettens ord for, at der er mangler ved det arbejde, som håndværkeren har udført og dennes pligt til at betale omkostningerne ved at afhjælpe manglerne håndværksmæssigt korrekt. 

Med venlig hilsen

Anders

Skrevet af Anders Stig Vestergaard.

Ovennævnte er tidligere bragt i Bo Bedre i en forkortet udgave

​Har du spørgsmål?

​Hvis du ligger inde med spørgsmål, som kræver juridisk ekspertise, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Stig Vestergaard på e-mail: av@askt.dk via kontaktformularen til højre eller ved at ringe på direkte tlf.nr. 86 18 68 41 eller mbtlf. 23243039

​​Ring og forklar os om din situation

Så kan vi fortælle, hvad vi som advokater kan gøre for at hjælpe dig - og hvad det koster. Ring til os på telefon: 86 13 06 00 eller skriv på e-mail: info@askt.dk​.​

fbyoutube

​Kontakt

Hovednummer: 86 13 06 00

​E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

​Aarhuskontoret

​Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1., 8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

​Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

Aalborgkontoret

​Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal, 9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Tlf.: 86 18 68 33​

E-mail: aalborg@askt.dk​

Rykontoret

Parallelvej 9A,

8680 Ry

Rutevejledning

Tlf.: 86 89 33 88

E-mail: hfh@askt.dk

Kontorets telefoner er åbne: Mandag-torsdag 9.00-16.00 & fredag 9.00-15.00.