Overtrædelse af færdselsloven

​Straffesager om overtrædelse af færdselsloven omfatter alt lige fra bagatelsager som fx manglende brug af blinklys til gentagen spirituskørsel med promille over 2,00.

De fleste overtrædelser af færdselsloven udløser kun en bøde, men i flere tilfælde kan en frakendelse af kørekortet også komme på tale.

Man kan dog godt komme i fængsel for overtrædelse af færdselsloven - også selvom der ikke er sket en ulykke. Hvis straffen ikke er over 60 dages fængsel, kan man dog få dommen gjort betinget af udførelsen af 30 timers samfundstjeneste eller evt. behandling for alkoholmisbrug.

Frakendelse af kørekortet

En betinget frakendelse af kørekortet medfører, at man skal til en orienterende køreprøve. Der fastsættes en prøvetid på 3 år, og hvis man i den tid begår en overtrædelse af færdselsloven, 

risikerer man at få ubetinget frakendelse af kørekortet. Ved ubetinget frakendelse på grund af spiritus er frakendelsesperioden mindst 3 år.

Frakendelse af kørekort, herunder betinget frakendelse, kan idømmes ved mange forskellige overtrædelser af færdselsloven.

Der er desuden indført et klippesystem, så man, hvis man inden for en periode på 3 år opnår 3 klip, får kørekortet betinget frakendt.

For personer der har erhvervet kørekort inden for de sidste 3 år, gælder der dog specielle strammere regler, hvor man desuden risikerer kørselsforbud.

Advokatens opgave

I færdselssager kan spørgsmålet om, hvorvidt der faktisk er sket en overtrædelse af færdselsloven, give anledning til bevisførelse, men kun i grovere sager vil der være uenighed om, hvad sanktionen skal være, hvis man kendes skyldig.


Det er altid en god idé at snakke med en advokat, så man sikrer sig, at man får den rette hjælp. Vores erfarne advokater er altid parate til at rådgive dig i forbindelse med færdselssager.

Landsdækkende advokatservice

Har du brug for advokatbistand i forbindelse med en overtrædelse af færdselsloven, er du velkommen til at kontakte os. Benyt kontaktformularen til højre - eller ring til os på telefon: 86 13 06 00.

Få hjælp i dag​

En specialist vil svare på dit spørgsmål

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt
 

Kontakt

Tlf.: 86 13 06 00

E-mail: info@askt.dk

CVR: 32283012

Adresse

Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S

Ryesgade 31, 1.

8000 Aarhus C​​

Telefontid​

Kontorets telefoner er åbne

Mandag-Torsdag 9.00-16.00,
Fredag 9.00-15.00.

Følg os på Facebook ​ fb-f-logo-white-57