Det korte svar er ja. Det er der problemer i. Tømreren har såvel en afhjælpningspligt som en afhjælpningsret, hvilket betyder, at tømreren har ret til at afhjælpe manglerne. Det fremgår af den skriftlige aftale, at der er aftalt AB-forbruger, og heri er der fastsat fremgangsmåde for, hvorledes I skal gå frem, når der er konstateret mangler.
Sammenfattende betyder det desværre for jer, at I ikke p.t. kan bede håndværkeren forlade byggeriet og ansætte en ny. Hvad I kan og bør gøre er, at bede tømreren om at afhjælpe fejlene og manglerne og sætte en rimelig frist herfor. Jeg vil anbefale, at I meddeler ham en liste over manglerne, og en rimelig frist indenfor hvilken han skal have afhjulpet manglerne. Det er en god ide at informere ham såvel mundtligt som skriftligt, så har I dokumentationen i orden, hvis sagen går videre. Det burde få ham til at afhjælpe manglerne indenfor fristen. Hvis han mod forventning alligevel ikke afhjælper manglerne indenfor fristen, vil I være berettiget til lade manglerne afhjælpeaf en anden på hans regning eller kræve et afslag i prisen.
MVH
Anders
Skrevet af: Advokat Anders Stig Vestergaard maj 2018
Har du spørgsmål?
Hvis du ligger inde med spørgsmål, som kræver juridisk ekspertise, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Stig Vestergaard på e-mail: av@askt.dk, via kontaktformularen til højre eller ved at ringe på tlf. 86 13 06 00