Afskalninger, revner, misfarvninger og fugt

Advokat Anders Stig Vestergaard er juridisk ekspert vedrørende boliger og besvarer juridiske spørgsmål i Bo Bedre, hvor nedenstående spørgsmål og svar tidligere har været bragt.

Spørgsmål:

​Hej

Vi har brug for et godt råd. Vi købte et nyt parcelhus på 165 m2 for 5 år siden. Huset var vandskuret hvidt og super flot at se på, da vi købte det. Efter første vinter kunne vi se, at der var kommet afskalninger og revner i muren, og den var også misfarvet (gullig) nogle steder. I de to børneværelser var der periodevis fugt på indersiden af væggene.

Vi sendte et brev til mureren, hvor vi informerede ham om problemerne. Han ville se skaderne, og vi mødtes med ham og viste ham skaderne. Han syntes heller ikke, at det så godt ud, og han accepterede at reparere skaderne. Han reparerede afskalningerne og de fleste af revnerne uden beregning, men ikke de andre ting.

Vi har senere snakket med mureren flere/mange gange, men han har ikke været og lave det endnu. Skaderne er bare blevet værre og værre, og nogle af de afskalninger og revner, som han reparerede, er begyndt at komme igen. Kan vi tvinge mureren til at lave murene og de andre ting? Håber at du kan hjælpe os.

Med venlig hilsen

Pia og Jesper

Svar:

​Kære Pia og Jesper

Tak for jeres henvendelse. Efter det I har oplyst, må vi gå ud fra, at mureren er ansvarlig for afskalningerne på muren, revnerne og misfarvningerne af muren. Fugten indvendig på murerne i værelserne tyder på en konstruktionsfejl. Hvad der er årsagen til manglerne kan afklares ved at lade en bygningssagkyndig besigtige værelserne og murerne.

I kan dog ikke tvinge mureren til at lave manglerne, men I kan kræve erstatning, hvis mureren er ansvarlig for manglerne.

I kan kræve erstatning for omkostningerne ved at få en anden murer til at afhjælpe manglerne fagmæssig korrekt. Derudover kan I kræve betaling af nødvendige omkostninger i forbindelse med få kravet opfyldt f.eks. retsafgift i forbindelse med overgivelse af sagen til retten og omkostningerne til syn og skøn.

Jeg har bemærket, at der er forløbet ret lang tid, siden I konstaterede manglerne første gang, og derfor kan der være en risiko for, at jeres krav er forældet. Jeg anbefaler derfor, at dette forhold undersøges som det første, inden der iværksættes andre tiltag.

Hvis jeres krav er forældet, betyder det, at kravet er bortfaldet og ikke kan gøres gældende overfor mureren. Som udgangspunkt forældes et erstatningskrav efter 3 år, men forældelsesfristen kan være suspenderet, indtil det tidspunkt, hvor I var eller burde være klar over manglerne.

For at få afklaret om jeres krav er forældet, vil jeg anbefale jer hurtigst muligt at få en advokat til at kigge på sagen og vurdere, om der er indtrådt forældelse. Såfremt kravet ikke er forældet, vil næste skridt være straks at iværksætte skridt, der afbryder forældelsen.

Med venlig hilsen

Anders

​​

Skrevet af advokat Anders Stig Vestergaard april 2018 

Har du spørgsmål?

Hvis du ligger inde med spørgsmål, som kræver juridisk ekspertise, er du velkommen til at kontakte advokat Anders Stig Vestergaard på e-mail: av@askt.dk, via kontaktformularen til højre eller ved at ringe på tlf. 86 13 06 00

Det koster ikke noget at spørge

En specialist vil svare på dit spørgsmål

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt

Tlf.: 86 13 06 00   ring

E-mail: info@askt.dk​   kontakt

CVR: 32283012

Adresse

Advokaterne Sankt Knuds Torv P/S

Aarhuskontoret

Sankt Knuds Torv

Ryesgade 31, 1.

8000 Aarhus C​​​

Rutevejledning

Aalborgkontoret

Det gamle posthus

Algade 44, 1. sal

9000 Aalborg C​

Rutevejledning

Telefontid​

Kontorets telefoner er åbne

Mandag-Torsdag 9.00-16.00,
Fredag 9.00-15.00.

Følg os på Facebook ​ fb-f-logo-white-57