Forord: Med overgangen til MitID er den følgende artikel om NemID blevet retshistorie. Teknisk fungerer MitID på en anden måde - og du kan få tilladelse til at benytte dit eget MitID til at signere på vegne af en anden.
Vi har alligevel valgt at beholde artiklen på vores website, idet den også omhandler nogle generelle myter omkring fuldmagter og misforståelser om "dokumentfalsk", hvilket stadig kan have relevans.
Mange tror, at de gør sig selv til falsknere, hvis de underskriver med en andens underskrift. De er bekymrede for, om de får en plet på straffeattesten, hvis de f.eks. for at hjælpe et ældre familiemedlem og benytter det pågældende familiemedlems NemID til at underskrive.
Dette er imidlertid en myte. Man begår ikke noget strafbart ved at underskrive med en andens navn – enten med kuglepen eller elektronisk – når det gøres med den andens samtykke.
Hvor står dette i loven?
Den danske straffelov har en bestemmelse om såkaldt ”dokumentfalsk” i straffelovens § 171:
”Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som bestemt til at tjene som bevis.
Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra denne.”
Det afgørende er den første sætnings omtale af, at det kun er ulovligt, hvis det er for ”at skuffe i retsforhold”. Ingen skuffes, vildledes eller lider noget tab, når man har bemyndigelse til at underskrive.
Det kan også udtrykkes således, at hvis man har fået grønt lys til at underskrive med en andens navn, foreligger der ikke forsæt til at skuffe i retsforhold.
Hvad så med bekendtgørelsen om NemID?
Finansministeriet/Digitaliseringsstyrelsen har i bekendtgørelse nr. 899 af 21.06.2018 bestemt, at brugere ikke må videregive deres nøglekort, kode m.v. til andre.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, som har hjemmel i lov nr. 439 af 08.5.2018 om NemID.
Overtrædes bekendtgørelsen vil sanktionen være, at Nets har ret til at spærre det pågældende nøglekort, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1.
Eksempel: Hjælp til familiemedlemmer
Jeg logger ind på min mosters netbank på hendes vegne og betaler en regning med hendes NemID, fordi hun har bedt mig om det.
Dette vil være en overtrædelse af bekendtgørelsen om NemID, hvilket man ikke må - regler skal holdes.
Der er dog ikke tale om overtrædelse af straffeloven, risiko for bøde eller andet for ”dokumentfalsk” . Jeg holder mig inden for bemyndigelsen, dvs. hvad jeg er blevet bedt om. Det er underordnet om bemyndigelsen oplyses til omverden eller ej. Ingen har lidt noget tab/ingen har opnået en vinding.
Selv i tilfælde, hvor der kræves egenhændig underskrift, anses underskrift med en andens navn med dennes tilladelse ikke for dokumentfalsk. Dette fremgår af en dom, trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1989, s. 286. I sagen blev en kvittering underskrevet med en andens navn ikke anset for et falsk dokument, fordi den pågældende havde givet sit samtykke til underskriften.