Aftaler mellem ejere af et selskab vil være hensigtsmæssig at indgå, idet selskabsloven oftest ikke giver tilstrækkelig beskyttelse af ejerkredsen i tilfælde af uenighed. En ejeraftale vil således være hensigtsmæssig i selskaber, hvor der er flere ejere.

Såfremt virksomheden har ansatte, er det ifølge ansættelsesbevisloven et krav, at den ansatte skal have et skriftligt ansættelsesbevis, hvor vilkårene for ansættelsesforholdet fremgår.

Der findes ligeledes flere offentlige krav til aftalevilkår og oplysninger, eksempelvis indenfor persondataretten og forbrugerlovgivningen.

Når en virksomhed indgår aftale med en køber eller leverandør af et produkt eller tjenesteydelse, er det vigtigt i den forbindelse at have udarbejdet betingelser for købet, afhængig af virksomhedstypen, til varetagelse af de særlige problemstillinger, der kan opstå i tilfælde af misligholdelse af aftalen.

Nedenstående indlæg redegør kort for enkelte ofte anvendte typer klausuler, der er essentielle særligt for salgs- og leveringsbetingelser samt andre kontraktformer.

 

Ansvarsbegrænsningsklausuler:

Særligt ansvarsbegrænsningsklausuler kan være hensigtsmæssige at indføje i sin kontrakt til bedre at forudsige konsekvenserne af et kontraktbrud. En medkontrahents misligholdelsesbeføjelser og retlige krav på erstatning kan nemlig ofte være forbundet med høje omkostninger for den misligholdende virksomhed.

I den forbindelse vil det derfor særligt være nødvendigt at fraskrive sig eller begrænse ansvaret for driftsomkostninger og andre indirekte tab, der måtte være opstået som følge af misligholdelsen. Ligeledes kan det være klogt at begrænse den samlede udbetaling af erstatning til eksempelvis prisen på varen.

Endvidere vil det være vigtigt for virksomheden at have bestemte procedurer parat ved indgåelsen af aftalen, da domstole ofte kræver særligt bevis for parternes hensigt til at lade sig binde af en ansvarsbegrænsning.

En underskrift på det pågældende dokument er således ofte påkrævet, særligt når ansvaret er fraskrevet helt (exclusion clause), eller en ansvarsbegrænsning i øvrigt ville forekomme særligt byrdefuld eller urimelig i forholdet.

 

Aftalelovens § 36

Aftalelovens § 36, om urimelige aftalevilkår, vil ligeledes kunne anvendes mod særligt byrdefulde klausuler, imidlertid sjældnere på aftaler mellem erhvervsdrivende.

Det er mellem erhvervsdrivende imidlertid stadig vigtigt, at ansvarsfraskrivelsen ikke er for bred eller eksempelvis undtager for ansvar i forbindelse med grov uagtsomhed eller forsætlighed.

Sådanne uagtsomhedsklausuler er som hovedregel kun acceptable, dersom de findes i agreed documents, eksempelvis NSAB, indgået mellem erhvervsdrivendes brancheorganisationer.

 

Særligt om medarbejdere og andre tjenestemænd

Det er vigtigt at præcisere i ansvarsbegrænsningsklausulen, at den ligeledes omfatter fejl begået af medarbejdere eller andre tredjemænd, eksempelvis underleverandører. Sådanne personer indgår ofte som led i kontraktforholdet, men vil ikke være omfattet af eksempelvis en uagtsomhedsklausul, hvis dette ikke er præciseret i klausulen. I et sådant tilfælde, uden inkludering af medarbejdere eller andre tredjemænd, vil udøvelse af simpel uagtsomhed, fra en medarbejders eller anden tredjemands side, ofte betyde, at ansvarsbegrænsningen ikke omfatter situationen. Virksomheden vil, i medarbejderens tilfælde, derfor hæfte for skaden gennem Danske Lovs 3-19-2 om principalansvar.

Virksomheden kan derfor uforudset alligevel komme til at betale erstatning til medkontrahenten som følge af misligholdelse af kontrakten, og der vil ikke være grundlag for regres til medarbejderen på grund af Erstatningsansvarslovens § 23.

En virksomhed kan, i tilfælde af tredjemands uagtsomhed, ligeledes komme til at hæfte for tredjemands uagtsomhed som følge af kontraktforholdets misligholdelse med medkontrahenten. I den situation vil medkontrahenten kunne rette krav, både imod virksomheden og mod tredjemand, der således begge hæfter personligt og solidarisk for skadessummen.

Selvom virksomheden i situationen ofte vil kunne få regres til tredjemand for hele beløbet, er dette faktum desværre aldrig fuld sikkerhed for skadesløsholdelse for virksomheden.

 

Force majeure- og hardship-klausuler

En force majeure-klausul og/eller en hardship-klausul kan ligeledes være brugbare i tilfælde, hvor levering af en artsbestemt vare ikke er stort set umulig at gennemføre, som krævet i købelovens § 24, men kun ses som urimelig.

Listen over begivenheder og forhold, der vil kunne berettige en virksomhed til ikke at levere en vare, og uden at skulle betale skadeserstatning i den forbindelse, vil derfor kunne udvides i sådanne klausuler.

 

Værnetings-, lovvalgs og voldgiftsklausuler

I tilfælde af virksomhedens indgåelse af internationale aftaler, vil en værnetingsklausul og en lovvalgsklausul ligeledes være hensigtsmæssige at inkludere i en kontrakt, til lettere forudsigelse af konsekvenserne i tilfælde af uoverensstemmelser, da der ofte er forskel på fortolkning og udfald af en kontraktklausul mellem særligt et common law-land, som eksempelvis England, og et civil law-land som eksempelvis Danmark.

Virksomheden skal ligeledes overveje, hvorvidt virksomheden ønsker en tvist afgjort ved voldgift eller ved de almindelige domstole.

Fordelen ved voldgift er eksempelvis, at afgørelserne ikke er offentlige og oftere hurtigere overstået med kun én instans.

 

Hvad kan vi tilbyde?

Listen over kontraktklausuler og betingelser er lang og vil alle kunne tilpasses virksomhedens behov og risikoprofil.

Advokat Claus Johansen har stor erfaring i udarbejdelse af kontrakter og betingelser til virksomheder til rimelige priser.

Kontakt Claus for en uforpligtende drøftelse af, hvilke kontrakter og betingelser kunne være hensigtsmæssige i din virksomhed via kontaktformularen til højre eller på tlf. 8613 0600.

Advokat Claus Johansen tilbyder ligeledes et virksomhedscheck af virksomhedens nuværende aftalevilkår til optimering heraf.

 

Særligt for iværksættere og nyopstartede virksomheder

Iværksættere og nyopstartede har oftest straks brug for aftaledokumenter både internt og eksternt for at kunne komme i gang med arbejde, drift og salg. Ligeledes i forhold til særlige lovkrav, der måtte gælde på området for virksomheden.

Advokat Claus Johansen vil således kunne tilbyde en uforpligtende drøftelse om lovkrav på området samt hvilke typer dokumenter, virksomheden vil skulle have udarbejdet her og nu for at kunne starte drift i virksomheden.

 

Kontakt os

Ønsker du advokathjælp, kan du sende os en email eller udfylde skemaet nedenfor: