Eksempler på retssager
Ægtepagts gyldighed ved død
M og H oprettede en ægtepagt om særeje kort tid før H døde. H’s børn fra et tidligere ægteskab gjorde i forbindelse med arvens opgørelse gældende, at ægtepagten ikke var bindende, dvs. at bl.a. værdien af M’s sommerhus skulle indgå (med halvdelen) i dødsboet. Landsretten fastslog, at der ikke var tale om en ”dødslejegave”. Der forløb 42 dage fra ægtepagtens underskrivelse til H’s død og H kunne hverken objektivt eller subjektivt anses for døden nær, da ægtepagten blev underskrevet. M fik således medhold i, at ægtepagten var bindende og gyldig. M var under såvel byretssagen som landsretssagen repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.
Ægtepagts gyldighed ved skilsmisse
M og H var blevet skilt – og i forbindelse med bodelingen påstod H, at parternes ægtepagt om særeje favoriserede M og var ugyldig. H gjorde bl.a. gældende, at aftalen var urimelig, at hun ikke vidste, hvad aftalen indebar og at M vidste, at han ville skilles, da ægtepagten blev underskrevet. M fik i såvel byret som landsret medhold i, at ægtepagten var bindende og gyldig. M var under landsretssagen repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.
Rette begunstigede på livsforsikring - samlivsophør
M havde på sin livsforsikring indsat sin samlever K som begunstiget, således at hun ved hans død skulle have udbetalt et stort beløb. Begunstigelsen var gjort ”uigenkaldelig”. Senere gik M og K fra hinanden. Ved M’s død opstod der strid mellem M’s voksne datter og K om, hvem af dem, der var berettiget til dødsfaldssummen fra M’s livsforsikring. M’s datter fik i både byret og landsret medhold i, at begunstigelsen af K måtte anses for bortfaldet som følge af bristende forudsætninger, fordi parternes samliv var ophørt, uanset at begunstigelsen var gjort uigenkaldelig.
M’s datter var i såvel byret og landsret repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.
Rette begunstigede på ratepension – formkrav til tilbagekaldelse
Sagen handlede om, hvorvidt en tidligere hustru H var rette begunstiget i en ratepension tilhørende hendes fraskilte ægtefælle M. Ifølge begunstigelsesklausulens ordlyd skulle udbetaling ske til "kontohavers ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle".
M’s ene datter gjorde gældende, at begunstigelsesklausulen måtte tilsidesættes og ikke var udtryk for afdødes vilje. M havde dog ikke tilbagekaldt eller ændret begunstigelsen, selvom han havde mulighed for det. Sagen blev vundet af H, som under sagen blev repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg.
Betaling af husleje indtil bodeling er afsluttet
M og H var blevet skilt – men var endnu ikke blevet enige om, hvad der skulle ske med det fælles hus. H havde boet i huset alene i de mange år, der var forløbet siden skilsmissen. M sagsøgte H med påstand om, at H skulle betale en beregnet husleje for sin brug af huset. M fik i både byret og landsret medhold i, at H skulle betale en beregnet leje. M var under både by- og landsretssagen repræsenteret af adv. Ulrik Grønborg. Sagen blev omtalt i et dokumentarprogram om skilsmissestridigheder på DR1 i 2015.