Spørgsmål:
Vi er blevet uvenner med naboen om, hvor skellet går mellem vores og hans grund, og vi skriver, fordi vi behøver din hjælp.
Naboen rettede henvendelse til os for ca. 1 måned siden og meddelte, at han har til hensigt at flytte stakittet mellem grundene, fordi det står flere meter inden i hans have. Han mener, at ca. 75 m2 på vores side af stakittet tilhører ham.
Vi protesterede naturligvis og oplyste, at vi købte vores hus i 1997, og dengang var der en hæk, hvor stakittet nu står. I 2001 fjernede vi hækken og satte nuværende stakit op efter aftale med den tidligere nabo, som betalte halvdelen af stakittet. Vi ringende til dem, vi købte vores hus af, og de oplyste, at der har været hæk, hvor det nuværende stakit er, i al den tid de kan huske. Vi mener derfor, at skellet går, hvor stakittet er, og at jorden på vores side af stakittet tilhører os.
Hvordan får vi bevis for, at stakittet markerer skellet mellem ejendommene? Har vi ikke vundet hævd over arealet?
Jeanette og Christian.
Svar:
Jeg kan foreslå, at I kontakter en landinspektør og beder om, at han gennemfører en skelforretning til afgørelse af skellets placering. Landinspektøren rekvirerer relevante oplysninger herunder tilgængelige matrikelkort og luftfotos af stedet og sender en skriftlig indkaldelse til skelforretningen til jer og jeres nabo.
Inden skelforretningen har I mulighed for at afgive et skriftligt indlæg, hvor I redegør for jeres synspunkter og oplyser, hvis I ønsker at indkalde evt. vidne(r). Vidneforklaring fra tidligere ejer eller jeres nabo kan være meget relevant til dokumentation af påstand om, at der er vundet hævd over et areal og herunder hvor længe en hæk eller et stakit har haft sin nuværende placering.
På det foreliggende er det min juridiske vurdering, at I har vundet hævd over arealet under hensyn til at hækken og derefter stakittet har været anerkendt som skel i meget mere end 20 år. Såfremt I har vundet hævd betyder det, at skellet skal fastlægges, hvor stakittet står.
Skelforretningen indledes sædvanligvis med, at landinspektøren redegør for de matrikulære forhold i henhold til tilgængelige dokumenter.
Skellet besigtiges, og landinspektøren påpeger, hvor skellet er placeret i henhold til matriklens oplysninger.
På skelforretningen har begge parter og deres advokater for at afgive forklaring og fremkomme med deres synspunkter, og evt. vidner har også mulighed for at afgive forklaring. I jeres tilfælde kunne det være relevant, at naboen møder som vidne og afgiver forklaring om, hvor hækken og stakittet har stået og siden hvornår.
Landinspektøren træffer herefter en afgørelse, der fastlægger skellets placering, og han kommer også med sin vurdering af, hvorvidt der måtte være vundet hævd. Landinspektøren kan enten afsige sin afgørelse på stedet, eller han kan meddele, at han fremsender den pr mail.
Såfremt I eller naboen er uenige i landinspektørens afgørelse, kan denne indbringes for domstolene.
Der er en frist på 8 uger på at indbringe landsinspektørens afgørelse for domstolene, og en evt. retssag skal således være anlagt inden udløbet af denne frist. Såfremt der ikke er anlagt en retssag inden udløbet af fristen, er landinspektørens afgørelse vedrørende skellets placering bindende.
Held og lykke med sagen.
Med venlig hilsen
Anders
Skrevet af Anders Stig Vestergaard